Annonce
Indland

Bløde trafikanter fylder mere i ulykkesstatistikkerne

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Størstedelen af den danske vejtrafik foregår i bil. Men de bløde trafikanter udgør en stor del af de dræbte.

Cyklister og fodgængere udgør 40 procent af alle dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2018 mod 26 procent for ti år siden.

Dermed fylder de bløde trafikanter mere i ulykkesstatistikkerne.

Det viser en opgørelse fra Vejdirektoratet over antallet af dræbte og tilskadekomne i 2018. Det skriver Jyllands-Posten.

Forklaringen er egentlig simpel, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.

- Der har været et rigtig fint fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i bilerne, men man har ikke set det samme fald hos fodgængere og cyklister.

- Så det er klart, når faldet sker hos bilisterne, og der ikke sker noget hos fodgængere og cyklister, så kommer de til at fylde mere, siger hun til Ritzau.

Ser man alene på dræbte og tilskadekomne cyklister, så var antallet i 2018 det højeste i ti år, mens det samlede antal dræbte i trafikken samtidig var det næstlaveste i nyere tid.

Flere ting kan ifølge Marianne Foldberg Steffensen forbedre statistikkerne for de bløde trafikanter.

- Det handler om drift og vedligeholdelse af vejene. Det handler om god, sikker infrastruktur for cyklister.

- Og så handler det om, at når vi putter sikkerhedsudstyr i bilerne, at det så også er noget, der kommer cyklisterne og fodgængerne til gavn, siger hun til Ritzau.

Trafiksikkerheden er samlet forbedret så meget, at Danmark er nummer to på EU's liste over de mest trafiksikre lande.

Dokumentationskonsulent hos Rådet for Sikker Trafik Jesper Søndergaard Hemmingsen peger på, at den eneste forbedring på sikkerheden hos cyklister i de seneste mange år groft sagt er, at markant flere tager cykelhjelm på.

På bilerne er der sket væsentligt mere.

- Hvis man tænker 20-30 år tilbage og husker, hvordan en bil så ud dengang, så var airbags ikke noget, alle havde. Da jeg var barn i 80'erne, var der ikke sikkerhedsseler på bagsædet.

- Hvis vi klipper til i dag, er det blevet meget forbedret. Hvis man i samme periode tænker på, hvordan en cykel har udviklet sig, så ser den i det store hele ud, som da jeg var barn, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen til Ritzau.

Ifølge tal fra Vejdirektoratet foregår godt fem procent af vejtrafikken i Danmark på cykel, mens knap 95 procent foregår i bil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce