Annonce
Biler

Blødere linjer til eksklusiv elektrisk mikrobil

De små elektriske Smart, som denne EQ Smart Fortwo, får et mindre facelift med blødere linjer. Foto: Smart
Let ændret front på de små elektriske Smart-modeller, der dog stadig har en minimal rækkevidde.

En lidt mere strømlinet front. Det er et af de klare signaler på et mindre facelift for de minimale, men eksklusive Smart EQ Fortwo-, Smart EQ Fortwo Cabrio- og Smart EQ Forfour-modeller.

Benzinmotoren i modellerne forsvandt i fjor, hvor de udelukkende blev lanceret med eldrift under EQ-navnet. Rækkevidden er dog omkring beskedne 135 kilometer efter WLTP-skalaen. Til gengæld kan opladningen gå tjept. Selv om 22 kW er det maksimale, som bilerne kan lade med, sker det med trefaset opladning, så bilen kan komme op på 80 procents kapacitet på 40 minutter. Her kan ladetiden overvåges med en app.

Elmotoren yder 60 kW, svarende til 82 hk, mens momentet er på 160 Nm. Det giver en acceleration fra 0 til 100 kilometer i timen på 11,6 sekunder. De kommer ikke meget højere, for den officielle topfart er 100 kilometer i timen.

Med priser, som starter fra små 179.000 kroner for den billigste Fortwo-model, er vi dog i de højere luftlag. Den firesæders Forfour starter fra 201.000 kroner, mens cabrioleten ligger fra 237.000 kroner.

Firesæders konkurrenter som Seat Mii Electric, Skoda Citigoe iV og VW e-Up, der alle har rækkevidder på 260 kilometer, er dog billigere og fås fra 150.000-163.000 kroner.

Annonce

Smart

Det er Mercedes, som står bag Smart, der omfatter enkle bybiler, som er under tre meter. Første generation kom i 1998, anden generation i 2007, mens den nyeste er fra 2014. Den baghjulstrukne bil er i seneste generation udviklet sammen med Renault og søstermodel til Renault Twingo. Den findes som den topersoners, Smart Fortwo, der også fås som cabriolet, og den firepersoners Smart Forfour.

Den trecylindrede 1,0-liters benzinmotor i Smart forsvandt i fjor, hvor de elektriske EQ-modeller kom på banen. Renault Twingo, der kun fås i en firepersoners version, findes i dag kun med benzinmotor, mens en elektrisk version er på vej.

Force i storbyen

Vi testede i efteråret den første EQ Fortwo-elvariant før det seneste facelift og må konstatere, at det ligesom forgængerne er en rustik bil. Den har først og fremmest sin force i storbyen, hvor det er en fordel at være liden. Men på længere stræk er den ujævne komfort og korte rækkevidde en hæmsko.

Køberne kan vælge mellem udstyrslinjerne Advanced, Premium og Exclusive, mens bilerne kan gøres personlige med en stribe stylingmuligheder, som endda omfatter træindlæg i kabinen. Billigste variant har klimaanlæg og fartpilot, men ingen automatisk nødbremse.

Smart ejes af Mercedes og har Renault Twingo som søstermodel til den firesæders Smart Forfour. Twingo findes fortsat med benzinmotor, men den kommer også med elektrisk drift.

De små elbiler har en rækkevidde på 135 km. Til gengæld kan batteriet lades 80 pct. op på 40 minutter ved en af de offentlige ladestandere. Foto: Smart
Selv om de er rustikke, kan Smart-modellerne gøres personlige med en række styling-elementer, som f.eks. træindlæg. Foto: Smart
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce