Annonce
Esbjerg

Blødning fortsatte i Esbjerg-firma: Tabte 1,8 milliarder sidste år

Hårdtprøvede B&W Vølund, der laver kraftvarmeværker, fortsatte nedturen i 2018. Virksomheden fik et underskud på 1,8 milliarder kroner. Arkivfoto
Mens den store Esbjerg-virksomhed Babcock & Wilcox Vølund A/S er i færd med oprydningsarbejdet efter store tabsgivende projekter - og samtidig lever på amerikansk overlevelseshjælp - fik virksomheden endnu en rød lussing med underskud på 1,8 milliarder kroner, og omsætningen faldt med 60 procent.

Esbjerg: Nedturen for den danske kraftværkproducent B&W Vølund med hovedsæde i Esbjerg fortsatte i 2018.

Det viser den netop offentliggjorte årsrapport for Babcock & Wilcox Vølund A/S.

Virksomhedens omsætning droppede nærmest lodret med 60 procent i forhold til det foregående år, og med et omsætningsfald på næsten en milliard kroner endte nettoomsætningen i 2018 på 647 millioner kroner.

Nedturen afspejler sig også på bundlinjen, og hvor virksomheden i 2017 ramte et historiske lavpunkt med et underskud på godt og vel 1,3 milliarder kroner, blev ondt til værre i 2018, hvor underskuddet voksede til næsten 1,8 milliarder kroner.

Dermed har B&W Vølund tabt næsten fire milliarder kroner i de seneste tre år, og egenkapitalen er i minus med 3,7 milliarder kroner i modsætning til 2015, hvor selskabet havde en formue på 217 millioner efter et overskud på godt 100 millioner kroner.

B&W Vølund har således også fortsat brug for en hjælpende hånd fra den amerikanske ejer, Babcock & Wilcox Enterprises Inc., hvor aktionærerne nu har udvidet støtteerklæringen indtil december 2020, og derfor er regnskabet også godkendt efter ”going concern-princippet”.

Annonce

En rugekasse

B&W Vølund blev til i begyndelsen af 1960'erne, da godsejeren og industrimanden, Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold, byggede en fabrik på en mark i Esbjerg.

Virksomheden har været arbejdsplads og rugekasse for mange driftige iværksættere i Esbjerg som for eksempel Vagner Laigaard, stifteren af VL Stål, Peder Møller Andersen, Steelcon og Søren Hygom, Dogis. Flere væsentlige virksomheder i Esbjerg har således haft deres udspring hos Vølund.

Ny kreditaftale

Men også de amerikanske ejerne er voldsomt udfordret af situationen i det danske datterselskab. For et halvt år siden havde Babcock & Wilcoxs aktiekurs været vedvarende alt for lav og i fare for at blive suspenderet på børsen i New York.

Desuden fremgår det af den i øvrigt meget detaljerede årsrapport, at Babcock & Wilcox Enterprises Inc. har fået ændret sin kreditaftale med den amerikanske investeringsbank B. Riley FBR, Inc., hvorefter banken forpligter sig yderligere overfor Babcock & Wilcox med 150 millioner dollar, svarende til knap en milliard kroner.

Hele miseren hos B&W Vølund handler om, at selskabet i flere år har haft overordentlig vanskeligt ved at eksekvere store kraftvarmeværks-projekter, blandt de meste kendte herhjemme, forbrændingsanlægget Amager Bakke, som endeligt blev afleveret i februar i år.

B&W Vølund beskriver i årsrapporten i alt seks projekter, som har påvirket økonomien negativt. Det beskrives yderligere, at fire af disse projekter, som er foregået i Europa, i marts er blevet afleveret til kunderne, ligesom der er indgået aftaler, som begrænser selskabets forpligtelser i relation til de sidste to tabsgivende projekter.

Alene forlig vedrørende to specifikke projekter medførte en nedgang i omsætningen på 404 millioner kroner, mens de påvirkede resultatet negativt med 532 millioner kroner.

Markant færre ansatte

En anden faktor, som har påvirket resultatet, handler om, at B&W Vølund tilbage i 2017 afbrød salgsindsatsen for udelukkende at fokusere på gennemførelsen af de tabsgivende kontrakter.

Salgsindsatsen på selskabets kerneforretning og budgivning på kontrakter er genoptaget og sammen med blandt andet en ny forretnings- og eksekveringsmodel og en forbedret omkostningsstruktur, som også har reduceret arbejdsstyrken, forventer B&W Vølund forbedrede resultater i fremtiden.

I årsrapporten hedder det således, at 2019 forventes at blive "et år med overgang", mens omsætningen forventes at blive på samme niveau som i 2018. Resultatet før skat forventes at blive et tab i størrelsesordenen 300-400 millioner kroner.

B&W Vølund havde i 2018 i snit 352 ansatte, hvilket er noget lavere end det samme tal fra forringe år, som var på 552 ansatte.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce