Annonce
Sport

Blødt forhjul er skyld i Vivianis overraskende nedtur

Gonzalo Fuentes/Reuters
Elia Viviani manglede luft i forhjulet og kunne ikke gøre sine holdkammeraters forarbejde færdigt.

Alt var lagt til rette for endnu en etapesejr til Elia Viviani, men lyntoget fra Quick-Step kunne ikke leve op til det fremragende forarbejde, Michael Mørkøv og co. havde lavet i opløbet på 7. etape af Tour de France.

Mens Dylan Groenewegen (Jumbo-Visma) kunne køre over stregen til sin længe ventede etapesejr, blev Viviani overhalet af adskillige rivaler på de sidste meter. Men det var der en årsag til.

Da italieneren kom tilbage til holdbussen trykkede han med fingrene på forhjulet, som viste sig at være blødt. En sivepunktering på det mest uheldige tidspunkt.

- Da jeg slog ud, tænkte jeg, at vi også ville køre den hjem i dag, men det er Tour de France, og der er mange fantastisk gode sprintere med, siger Michael Mørkøv.

Umiddelbart efter at have krydset målstregen regnede han med, at Viviani blot havde haft dårlige ben.

- Jeg er først blevet klar over bagefter, at hans cykel var blød på forhjulet. Hvis han ikke har haft luft i spurten, er det klart, at det er umuligt for ham at køre op mod de bedste, siger Michael Mørkøv.

Den erfarne leadoutman vælger i stedet at se frem mod næste mulighed for en massespurt, hvilket formentlig bliver mandag.

- Vi kan kun glæde os over, at vi allerede har vundet en sprinteretape, så er der ro på, lyder det fra Mørkøv.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce