Annonce
Erhverv

Black friday sender RKI-registret på overarbejde

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Omkring den store handelsdag black friday er der 20 procent flere søgninger i RKI-registret, oplyser Experian.

Når de danske forbrugere køber varer i forbindelse med black friday, bliver der ikke kun betalt kontant.

Mange køber således også deres varer på forskellige afbetalingsordninger, lyder det fra analysevirksomheden Experian.

Konkret kan Experian i dagene op til og under black friday se en stigning i antallet af søgninger i kreditvurderingsværktøjet RKI, som Experian står bag.

RKI er et register, der giver virksomheder mulighed for at registrere og søge efter dårlige betalere.

- Vi kan se, at antallet af opslag i RKI, altså hvor mange långivere, der benytter systemet, stiger med omkring 20 procent i perioden op til og under black friday, siger Bo Rasmussen, der er nordisk salgsdirektør i Experian.

- Når vi ser en så markant øget aktivitet, vidner det om, at der er gang i forbruget, men også at mange virksomheder er opmærksomme på at kreditvurdere kunderne, uddyber han.

Stigningen på 20 procent fortæller ifølge direktøren en historie om, at der er mange forbrugere, som ikke selv kan finansiere deres køb og derfor har behov for at låne penge for at kunne finansiere det.

- Det er et forholdsvist højt tal, at 20 procent ikke selv kan finansiere det køb, som de skal i gang med. Det kan man ærgre sig over.

- Men på en måde er det egentlig også naturligt nok, fordi mange flere varer og mange flere ydelser bliver sat til salg på black friday med gode priser.

- På den måde må man selvfølgelig også forvente et større tryk, i forhold til de køb der bliver foretaget, siger Bo Rasmussen.

Uden at vide det med sikkerhed har direktøren en frygt for, at der bag stigningen på 20 procent gemmer sig et mørketal af tilfælde, hvor der ikke i lige så høj grad bliver kreditvurderet, før der ydes lån.

- Vi kan godt frygte, at der bliver gået en smule på kompromis med den ansvarlige långivning for at få så mange penge som muligt i kassen på black friday, siger Bo Rasmussen.

Sidste år blev der herhjemme solgt for 1,94 milliarder kroner på black friday ifølge tal fra betalingsselskabet Nets.

Det var otte procent lavere end rekordåret 2017, hvor der blev solgt for 2,12 milliarder kroner.

Dette års black friday er fredag 29. november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];