Sønderborg: Tre lokale kegleklubber har i weekenden spillet kampe.
Sydals Kegleklub har spillet mod Midtals Kegleklub i Augustenborg. Kampen blev vundet 8-2. Bedste kegler for Sydals blev Jørn Lyk med 906 væltede kegler.
Hos Kegleklubben Fidelitas Sønderborg har holdet i 1.-division spillet ude den 21. november mod Skjold fra Kolding. Kampen blev tabt med 10-0. Bedste spiller blev Bent Nicolaisen med 895 væltede kegler.
Bedre gik det for holdet i serie 1, der samme dag vandt 6-4 mod Esbjerg. Bedste spillere blev Anja Haulrich og Jan Christensen med 871 væltede kegler.