Annonce
Sønderborg

Blandt de bedste: Jan Petersen blev glarmester i en brandert

Jan Petersen blev tilfældigt glarmester. Det viste sig at være et godt valg. Foto: Timo Battefeld
To små glasvægge og en automatisk dør. Det skulle Jan Petersen igennem, før han modtog glarmesterlærlinges fineste hæder.

Nordborg: Han var landmand.

Det var altid hans plan, at han skulle være landmand.

Men kroppen og lungerne kunne ikke holde til det. Derfor søgte Jan Petersen en anden vej.

- Jeg har egentlig aldrig villet være glarmester. Jeg havde ikke skænket det en tanke, siger Jan Petersen:

Det er faktisk min kone der står bag det. Hun ridder sammen med Kåres kone, og det er sådan, samtalen startede, fortæller han.

Jan Petersen arbejder nu for Sydjysk Glas, indehaveren Kåre Jørgensen og Jan Petersen mødte hinanden gennem deres koner, og til en 30 års fødselsdag for en fælles ven, kom de til at snakke om glarmester-faget.

- Det her startede nok egentlig i en ret stor brandert. Vi snakkede om jobbet, og vi blev enige om at give det en chance, sig Jan Petersen.

Kåre Jørgensen var dog i starten skeptisk. Han var ikke sikker på, om en landmand ville passe ind i glarmesterbranchen.

- Jeg tænkte, at glas og landmænd passer ikke helt sammen. Hvor lang tid skal han sidde på en stor maskine, før han har knust hele vores lager, fortæller Kåre Jørgensen:

- Det har så vist sig, at han er ekstremt dygtig til det her, siger han.

Annonce

Glarmestrenes sølvmedalje

Selvom det lyder som en andenplads, er sølvmedaljen det fineste en glarmesterlærling kan modtage.

Medaljen gives til svende som har fået topkarakter i begge sin afsluttende prøver.

I 2013 og 1973 er sølvmedaljen blevet uddelt.

Sølvmedaljen er blevet uddelt tre gange siden 1940'erne.

Helt særlig indsats

Jan Petersen har netop fået sølv til sin svendeprøve. Det betyder, at han fik topkarakter i begge sine eksamener. Han er kun den tredje i nyere tid, der har opnået den fine hæder.

- Vi vidste jo, at Jan ville klare det godt, fortæller Jysk Glas indehaveren Kåre Jørgensen:

- Jeg havde ikke regnet med, at han ville klare det så godt.

Jan Petersen arbejdede for Jysk Glas i et halv år, inden han begyndte på glarmester uddannelsen i Holbæk. Han har gennemførte uddannelsen siddeløbende med sit arbejde.

Uddannelsen ender i en svendeprøve. For glarmestrene er svendeprøven en fire dage lang eksamen.

Første dag trak Jan Petersen et emne, han skulle arbejde ud fra.

Mandag og tirsdag gik med praktisk og skriftligt arbejde indenfor emnet.

Han byggede en indendørs glasvæg med automatisk åbnene glasdør.

Onsdag stod på 10 forskellige små færdighedsprøver.

Og torsdag skulle han forsvare og forklare sit arbejde og tankerne bag. Han fik to 12 taller i karakter og en medalje for det flotte arbejde.

- Jeg var lidt heldig. Det jeg trak til eksamen, er netop det, vi laver mest af her i virksomheden. Vi har jo lavet stort set alt indvendig glasarbejde på Alsik, Linak og Multikulturhuset. Så det passede mig perfekt, fortæller Jan Petersen:

- Jeg var heller ikke nervøs overhovedet, jeg vidste, at jeg nok skulle bestå prøven. Jeg havde dog ikke regnet med, at det ville gå så perfekt, fortæller han.

Det er trejde gang i over 70 år, at den fine sølvmedalje gives ud til en lærling. Foto: Timo Battefeld
Til hverdag arbejder Jan Petersen ved Jysk Glas. Virksomheden har base i Nordborg, men flytter snart. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce