Annonce
Danmark

Blasfemiparagraffens afskaffelse var en gave til hadprædikanterne

Elvir Abaz

Blasfemi: Politikernes afskaffelse af blasfemiparagraffen i 2017 gav agitatorerne og hadprædikanterne som Rasmus Paludan frit spil til at udøve åbenlys chikane, psykisk vold, og til at kunne målrettet træde på de troende muslimer i socialt udsatte områder.

Jeg behøver ikke være religiøs eller troende for at se og mærke Rasmus Paludans målrettede, udspekulerede chikane og provokation rettet mod herboende muslimer bosat i de socialt udsatte områder. Formålet med hans såkaldte parti Stramme Kurs er at fremprovokere en voldelig reaktion hos de frustrerede og berørte borgere, som kan hjælpe ham og hans parti til at komme ind i Folketinget. Politiet har en meget vanskelig, hvis ikke en umulig opgave. Politiet skal på den ene side beskytte Paludans ret til at ytre sig, på den anden side skal politiet ikke brænde deres hårdt oparbejdede sociale kapital af og af borgerne blive anset som en myndighed, der bifalder Paludans åbenlyse chikane.

Politiet og borgerne er blevet ufrivillige aktører i Rasmus Paludans absurde, hadefulde freakshow. Politiet bruger en masse ressourcer på at beskytte en uromager og agitator, hvis eneste formål er at fremprovokere konflikt og krig for at kunne blive valgt ind i Folketinget. Politiet, som er i forvejen presset på deres ressourcer, burde i stedet beskæftige sig med opklaring af den borgernære kriminalitet.

Lederne af de lokale etniske og religiøse foreninger i Vollsmose forsøger ihærdigt at appellere til deres medlemmer og borgere om at udvise besindighed, ikke lade sig provokere samt boykotte Paludan og hans cirkus. De lokale leder gør en kæmpe indsats, og deres arbejde har positiv indflydelse på flertallet. Problemet er, at de lokale ledere ikke kan kontrollere de få impulsstyrede unge og kriminelle, som i deres destruktive trods vil konfrontere Paludan i forbindelse med hans demonstration - og dermed agere som hans nyttige idioter.

Rasmus Paludan har flere gange været i Vollsmose og provokeret borgerne. Kaldt dem for socialt affald, sociale tabere, kriminelle sociale tabere, homo'er og andre grovere ukvemsord. Under sit seneste besøg streamede han live og fingerede, at han ville brænde koran af. Rygterne i miljøet, som oftest er det farligste for os, gik ud på, at han ville smøre koranen i svinefedt og afføring og efterfølgende brænde den af.

Jeg er dybt bekymret og frygter, hvad der vil ske, hvis en psykisk ustabil person i afmagt formår at skade Paludan alvorligt eller endda slå ham ihjel. Hvad vil det betyde for vores sammenhængskraft, sameksistens, minoriteternes rettigheder i landet? Risikerer vi ikke at få en Muhammed krise II med fatale følger for os alle sammen?

Jeg er selv hverken religiøs eller praktiserende, men jeg vil til enhver tid forsvare de religiøses grundlovssikrede religionsfrihed og deres ret til at praktisere deres tro i fred. Så længe de religiøse ikke missionerer overfor mig eller på en irriterende, insisterende vis forsøger at "redde" mig eller pådutte mig deres religiøse sandheder, vil jeg til enhver tid have respekt for deres tro og deres religiøse følelser.

Kære politikere. I har med jeres hadske retorik og med afskaffelsen af blasfemiparagraffen banet vejen for hadprædikanter som Rasmus Paludan. I har gjort det legitimt og mere acceptabelt, at man kan chikanere og mobbe andre mennesker. Ord skaber virkelighed, og vores børn kan nu helt legitimt muntre sig i pauserne i deres skolegårde, mens de griner med på Paludans youtube-videoer og deres mobning af andre mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce