Annonce
Kolding

Blev først taget med promille på 2,2 og kørte derefter uden kørekort: 56-årig røg i fængsel og fik konfiskeret sin bil

En 56-årig mand fra Vejen Kommune blev mandag idømt fire måneders ubetinget fængsel, frakendelse af førerretten til bil i 10 år, og så fik han konfiskeret sin bil for at have gentaget grove forseelser med spirituskørsel og kørsel uden kørekort. Arkivfoto: Morten Nielsen
En 56-årig mand fra Vejen Kommune fik et vink med en vognstang om ikke igen at begive sig ud i spirituskørsel. Selvom sagen var for gammel til at dømme ham for vanvidskørsel, så blev konsekvenserne nogenlunde de samme.

Vejen/ Kolding: En tørstig 56-årige mand fra Vejen Kommune fik mandag en kraftig formaning fra retten i Kolding om at holde op med at drikke og køre bil.

Her blev han nemlig dømt i tråd med anklageskriftet, der både lød på flere overtrædelser af færdselsloven, modsættelse af anholdelse og trusler mod tjenestemand i funktion.

Derfor endte manden med en straf på fire måneders ubetinget fængsel, 10 års frakendelse af førerretten til bil, ligesom han fik konfiskeret sin bil.

Annonce

Den 56-årige mand var nemlig tiltalt for ved to tilfælde at have kørt bil med en promille langt over det tilladte.

Værst var det den 13. august 2020, hvor han blev stoppet i en lånt bil i krydset ved Jens Holms Vej og Fynsvej i Kolding. En time senere fik han målt sin promille til svimlende 2,2.

Det viste sig i øvrigt, at manden også havde indtaget hash.

Inden blodprøveresultatet forelå, nåede manden dog fysisk at modsætte sig anholdelse, og da man ankom til Kolding Sygehus for at få taget blodprøven, så truede den 56-årige en betjent med at sparke vedkommende i hovedet og bide dennes kønsdele af.

"Jeg bider nosserne af dig", skulle han have sagt ifølge anklageskriftet.

Det blev han også dømt for.

Med den nuværende lovgivning om vanvidsbilisme vil en promille på over to automatisk udløse en konfiskation af bilen. Men da spirituskørslen fandt sted før 31. marts 2021, hvor loven trådte i kraft, kom paragraffen ikke i brug.

Spirituskørsel på juleaften

Alligevel må manden af med sin bil.

Det skyldes, at han juleaften sidste år kørte spirituskørsel med en promille på 1,2 ved Rødding uden kørekort, da politiet havde taget det fra ham i forbindelse med spirituskørslen i august i Kolding.

Og da manden indenfor to år både har kørt spirituskørsel og uden kørekort, så var der fri bane til at konfiskere hans bil.

Den 56-årige mand ankede dommen på stedet med mål om frifindelse i de forhold, han ikke havde erkendt.

Han nægtede nemlig at have modsat sig anholdelsen i Kolding og truslerne på Sygehuset samme dag.

Annonce
Kolding For abonnenter

Børnefamilie er flyttet fra Frederiksberg og tilbage til Signes barndomshjem på landet: Nu skal de bo med alle bedsteforældre som nærmeste naboer

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Kræftsyge Tanja har skreget på hjælp til sin retarderede søn i årevis: 8-årige Victor slår sine klassekammerater og kan hverken alfabetet eller tegne en sol – alligevel sidder han i en helt normal skoleklasse

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Aabenraa

Væltet borgmester har intet hastværk: Mulighederne er jo mange og eftervederlag sikrer økonomien

Sydjylland

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

10.000 biler i døgnet er ikke til at stå for: Vil bygge tank, vaskehal og fastfoodrestaurant

Haderslev

Efter omkring 20 domme: Udvist mand begår stadig kriminalitet

vejle

Gid du må stå alene i din demonstration, sagde facebookfolket til Luna Maj: Det gik helt anderledes

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Aabenraa For abonnenter

Sådan får byrådsmedlemmer tingene til at hænge sammen: Nedsat tid, hurtige ben og køb af ekstra medarbejdertimer

Haderslev For abonnenter

Tre dybt kriminelle brødre venter på at blive sendt ud af landet

Esbjerg

Flere skoleelever har behov for særlig hjælp: Forældre føler sig svigtet - og kritiserer kommunen for at glemme børnene

Annonce