Annonce
Esbjerg

Blinkende lygter – i Tjæreborg?

Annonce

Læserbrev: Blinkende lygter er titlen på en film. Måske er det også det der kommer i baghaven i Tjæreborg.

Inden du læser videre, skal du vide, at jeg har ikke noget imod vindmøller. Jeg bor sådan, at jeg allerede kan se toppen på to af dem i de lyse timer. Jeg flyttede selv frivilligt til det. Om lidt risikerer jeg at se dem endnu mere om dagen på grund af højden og lys – og i de mørke timer af samme grund.

Jeg har ikke noget imod, at der er nogle der tjener penge og skaber værdi, når det ikke går ud over andre. Men det går ud over rigtig mange andre, når Vattenfall ønsker møller med en højde, der kræver blinkende lygter.

De placeres sådan, at der indregnes værditab for mange husstande. I en afstand af seks gange møllehøjde kan Vattenfall blive nødt til at opkøbe ejendomme på grund af værditab. De kan så efterfølgende leje dem ud eller sælge dem og derved presse huspriserne. Andre der kan søge bonus for værditab risikerer yderlig faldende huspriser og så fremdeles - fra Sønderbyen og til Elif Krogagers vej.

Vattenfall tjener pengene, mens mange andre mister værdien. Esbjerg Kommune bifalder det og arbejder således imod at skabe attraktive bosætningsbyer, der kan tiltrække borgere til kommunen. Det er et enigt byråd, der støtter op om det lovpligtige møde, Vattenfall skal holde om miljøkonsekvenserne af møllerne ved at sætte en ny lokalplan i høring samtidig.

Jeg bor i Tjæreborg på grund af fællesskabet, naturen og mørket om natten. Hvis jeg ønskede mere lyd og mere lys, boede jeg et sted, hvor de muligheder findes.

Jeg har ikke noget imod vindmøller, men jeg synes ikke, der skal være møller, hvor der kalkuleres med værditab for rigtige mange i fællesskabet. Møller der vel at mærke skal have en højde, der kræver lys hele døgnet og om kort tid er udkonkurreret af møller på havet. Alt sammen for at de kan skabe større værdi for et svensk firma.

Vattenfall og Esbjerg Kommune – om igen.

"Blinkende lygter" ses gerne på film – ikke på møller i Tjæreborg Enge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Sønderjyske Fodbold

Første vintertransfer er på plads: SønderjyskE henter svensk forsvarsspiller

Annonce