Annonce
Danmark

Se dit lokale vejr: Risiko for kraftig regn, skybrud, torden og vindstød i hele landet

Kraftig regn og skybrud lørdag kan påvirke trafikken, skriver DMI. Foto: Michael Bager

Der er risiko for kraftig regn, skybrud med torden og kraftige vindstød lørdag fra klokken 10. Det skriver DMI på Twitter.

I hele Jylland har DMI udsendt en risikomelding, hvor der opfordres til at være opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i lokalområderne.

Der er risiko for kraftig regn lokalt mellem 25 og 35 mm på seks timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 minutter, skriver DMI for det meste af Jylland og Fyn.

På Fyn har DMI kort før klokken 10 lørdag morgen udsendt varsel om voldsomt vejr med kraftig regn og torden frem til klokken 21 i aften. På Fyn forventes mellem 30 og 50 mm regn frem til klokken 21 lørdag aften

Du kan se mere specifikt om de lokale vejrforhold på DMIs vejrkort her.

De store mængder vand, der kommer lørdag, kan påvirke trafikken, og der er risiko for oversvømmelser i lavtliggende områder og strømafbrydelser.

Lørdagens uvejr skyldes et lavtryk, der i løbet af natten er dannet over Tyskland, blandet med varm og fugtig luft.

I løbet af lørdagen formiddag har lavtrykket og fronter bevæget sig nordpå op over Danmark ledsagt af regn og byger, som stedvis kan blive kraftig og med torden, og der kan også forekomme kraftige vindstød.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce