Annonce
Erhverv

Bliv klogere og vind en BMW i en uge med Erhverv+ Vestjylland

Deltagere i Erhverv+ seminaret om forbrugertrends kan deltage i lodtrækningen om at låne denne BMW 1-serie M Sport i en hel uge. Foto: Bayern AutoGroup/Meiniche
Erhvervsmagasinet Erhverv+ inviterer til gratis fyraftens-seminar om forbrugertrends.

HOLSTEBRO: Onsdag 23. oktober byder erhvervsmagasinet Erhverv+ de midt- og vestjyske virksomheder velkommen til et fyraftens-seminar om forbrugertrends.

Analysechef hos Jysk Fynske Medier Gitte Elkjær stiller skarpt på de moderne forbrugere og har identificeret en række trends, som er relevante at kende til, når man vil i kontakt med forbrugerne lige nu.

Mødet er arrangeret i samarbejde Bayern Autogroup og Meinche, og det er bilhuset i Holstebro, som har været så venlige at lægge lokaler til.

Som en ekstra gulerod for de fremmødte erhvervsfolk vil der blive trukket lod om en meget lang prøvetur, nemlig en hel uge bag rattet i en spritny BMW 1-serie Msport.

Den britiske bilportal Carbuyer.co.uk fremhæver bilens gode køreegenskaber og relativt lave driftsomkostninger og anbefaler den især som velegnet til den chauffør, som kører mange kilometer.

Annonce

Vind gratis annonce

Ole Schmidt, der er salgschef for Jysk Fynske Mediers erhvervsmagasiner Erhverv+ har også en præmie med til gæsterne ved seminaret. Blandt de deltagende bliver der trukket lod om en gratis helsides annonce i Erhverv+ Vestjylland.

Fyraftensmødet begynder klokken 17 og varer cirka to timer inklusive en let anretning. Hvis man ønsker en prøvetur i en af bilhusets biler, er der mulighed for at forhåndsbestille en tur, der afvikles inden mødet.

Det er gratis at deltage i mødet. Interesserede virksomheder kan tilmelde sig hos salgssupporter Heidi Larsen, Mediehuset Holstebro, e-mail: hela@dagbladetholstebro.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce