Annonce
Varde

Bliv kuponvinder med butikkerne i Varde

Flere af byens butikker var hurtige med et stort ja til et privat tiltag med værdikuponer. Husk at handle lokalt, ellers dør butikslivet, lyder budskabet fra denne glade flok, der ser frem til en god julehandel. Foto: Malene Wonsbek
En nat fik Louise Madsen fra Intersport en god idé. Den er nu omsat i et fælles initiativ fra flere af byens forretninger, der tilbyder ekstra rabat, hvis man handler lokalt.

Varde: - Den største trussel mod byens butikkerne er ikke nethandlen. Det er de forbrugere, der handler på nettet, siger Klaus Pedersen fra Intersport.

Med et smil tager han kampen op, og når papiret flås af julegaverne den 24. december, vil der måske være en ekstra hilsen fra byens butikker. En værdikupon, hvorpå der står, at denne gave er købt lokalt, og at man ved at aflevere kuponen kan få 10 procents rabat på det næste køb.

- Klaus (red. Petersen, indehaver af Intersport i Varde) og jeg havde en snak om, hvordan forretningen kunne blive mere synlig. Det er jo utrolig vigtigt, at folk, især i juletiden, husker at handle lokalt, siger 25-årige Louise Madsen, der har været ansat i Intersport i de seneste seks år.

Annonce
Folk tror, at de handler lokalt, hvis de bestiller varer på Intersports hjemmeside til afhentning her i butikken. Men det tjener vi ikke en krone på, i den forbindelse er vi bare postkontor.

Klaus Petersen, Intersport

Mere udvikling

Louise er typen, der får de gode ideer, når hun ikke kan falde i søvn. Sådan opstod tanken med værdikuponen, der enten lægges ved gaven eller gives til den, der køber.

- Jeg syntes, Louises idé var genial, så jeg var rundt i gågaderne for at høre, om der var flere butikker, der ville være med. Og det var der heldigvis. I en fart fik vi bestilt kuponer, så vi kunne nå at få dem ud sammen med gaverne i julehandlen, fortæller Klaus Petersen.

Han har gode ideer til, hvordan kuponkonceptet kan udvikles. Det er tiltag, der helt sikkert vil blive arbejdet videre med, men så bliver det i samarbejde med Varde Handel, så vi får alle medlemmerne med, siger indehaveren af sportsforretningen i Kræmmergade.

- Jeg håber virkelig, at folk tænker over, hvor vigtig det er at handle i butikker frem for på nettet. For mig betyder det vildt meget, det er jo min arbejdsplads, siger 25-årige Louise Madsen, der her står sammen med sin chef, Klaus Petersen fra Intersport og Torben Storgaard fra MR Bechsgaard. Foto: Malene Wonsbek
Værdikuponerne er forskellige, men budskabet er ens - husk at støtte de lokale butikker. Foto: Malene Wonsbek
25-årige Louise Madsen har været ansat hos Intersport i seks år, og hun er glad for sin arbejdsplads. Foto: Malene Wonsbek
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Varde

Linda gør det igen og igen

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];