Annonce
Sydjylland

Bliver du et spøgelse på Facebook, når du dør?

Anders Hjelmer Paulsen er social media-journalist på JydskeVestkysten. Her tager han fat på aktuelle emner og kigger tilbage på ugen på de sociale medier.


Har du overvejet, hvad der skal ske med din Facebook-profil, når du dør? Hvis ikke vil jeg anbefale dig at bruge et par minutter på at læse denne klumme.

I dag er vores Facebook-profiler for manges vedkommende en scrapbog over hele vores liv. For mit eget vedkommende er det her, jeg deler billeder fra mine største oplevelser og fortæller mine venner, at jeg er blevet forlovet med min kæreste. Tilhører du en ældre generation end mig, har du sikkert delt billeder af dine børnebørn eller feriefotos fra campingturen til Gardasøen.

Men med mindre, du har taget stilling til dit digitale eftermæle, vil alle disse minder forblive online til evig tid, selvom du ligger i kisten til tonerne af "Altid frejdig når du går". Og hvad endnu værre er, at dit ansigt vil dukke op på Facebook som et genfærd, hvis man søger på dit navn, uden folk har mulighed for at se, at du er gået bort.

Den gode nyhed er, at Facebook har gjort det nemt for dig at tage stilling til alle disse ting - hvis du vel at mærke husker at gøre det, inden du dør.

Kort og godt indgår du en såkaldt "eftermælekontrakt" med Facebook, hvor du har to valgmuligheder.

Enten kan du vælge at blive slettet permanent fra Facebook, når du dør, eller du kan få din profil lavet om til en mindeside. Fordelen ved en mindeside er, at dine efterladte stadig har mulighed for at se dine billeder, videoer og statusopdateringer, og at de kan bruge mindesiden, mens de bearbejder sorgen over at have mistet en kær. Det kan også være, at du bare synes, det kunne være sjovt, at dine tiptipoldebørn om 150 år kan få et indblik i dit liv? (Hvis Facebook eksisterer til den tid).

Vælger du løsningen med en mindeside, vil der efter dit navn blive tilføjet teksten "Til minde om", så alle kan se, du ikke er levende.

Annonce

Sådan laver du en eftermælekontrakt

Hvis du ønsker at oprettet en "eftermælekontrakt" med Facebook, kan du finde muligheden under "Indstillinger".

  • Herefter vælger du "Sikkerhed", og nederst på siden finder du punktet "Eftermælekontrakt".
  • Her kan du vælge hvilken af dine venner, der skal administrere din konto, efter du er gået bort. Du kan også vælge muligheden "Sletning af konto", hvis du helt ønsker at blive glemt på Facebook, når du dør.

Men hvordan ved Facebook, at man er gået bort? Selvom Facebook efterhånden ved stort set alt om vores gøren og lande på jorden, så er det stadig nødvendigt at fortælle det sociale medie om ens død. Så uanset om du ønsker at blive slettet permanent eller vælger en mindeside, er det nødvendigt, at du udvælger én person, der skal administrere din Facebook-profil efter dødsfaldet. Vælger man sin ægtefælle, og man omkommer samtidig, vil ingen således kunne få glæde af funktionen - men det skulle da også være pokkers.

Hvis du tænker, at ovenstående lyder meget besværligt, kan du også vælge den mere lavpraktisk løsning og skrive alle dine kodeord ned på et stykke papir, der kan ligge sammen med dit testamente. For hvis du er ligesom mig, har du måske også oprettet en bruger på Google, Twitter, Instagram, Wordpress, Reddit, LinkedIn, YouTube, Periscope osv... Og uden et kodeord bliver det nærmest umuligt at fjerne dine digitale spor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce