Annonce
Tønder

Bliver hjemme: Borgmester afventer corona-test

Tønders borgmester Henrik Frandsen bliver hjemme, når kommunalbestyrelsen torsdag aften har kommunens budget for 2021 til førstebehandling på dagsorden. Arkivfoto: Lars Krucov Detlef
Efter at være vågnet onsdag morgen med hoste og ondt i halsen har Tønders borgmester Henrik Frandsen efter samråd med sin læge valgt at blive hjemme indtil resultatet af en corona-test foreligger.
Annonce

TØNDER/SKÆRBÆK:  Når Tønders kommunalpolitikere torsdag aften mødes til første behandling af kommunens budget for 2021 vil Tønders borgmester Henrik Frandsen (V) følge slagets gang via web-tv hjemme på gården nordøst for Skærbæk.

Det er første gang siden han tiltrådte i maj 2016, at Henrik Frandsen ikke er manden med klokken og rollen som mødeleder, når kommunalbestyrelsen er samlet. Årsag er, at han onsdag morgen vågnede med hoste og ondt i halsen.

- Jeg er helt enig i, at man i disse corona-tider skal være forsigtig og ikke udsætter andre for en mulig smittefare. Derfor ringede jeg til min læge, som vurderede, at jeg skulle tage en corona-test. Jeg har fået en tid torsdag klokken 11.10 i Kolding, og forventer at få resultatet i løbet af fredagen. Indtil da bliver jeg ud fra et forsigtighedsprincip hjemme, fortæller Henrik Frandsen.


Jeg er helt enig i, at man i disse corona-tider skal være forsigtig og ikke udsætter andre for en mulig smittefare.

Henrik Frandsen, borgmester, Tønder


Han understreger, at han ikke føler sig syg og heller ikke er sygemeldt.

- Jeg arbejder hjemmefra og deltager i virtuelle møder, lyder det fra borgmesteren.

Sammen med sin stab undersøgte han forud for mødet torsdag aften, hvorvidt det ville være muligt at lede budgetmødet i byrådssalen torsdag aften via en skype-forbindelse. Men planen måtte opgives.

- Teknikken er ikke god nok. Jeg kan blandt andet ikke se, hvem der markerer for at få ordet, forklarer Henrik Frandsen.

Annonce

Ilddåb

Mødeledelsen overgår derfor til Dansk Folkepartis Bent Paulsen, der er 1. viceborgmester i Tønder Kommune. For ham bliver der så tale om lidt af en ilddåb med byrådsklokken. Forventeligt kommer han næppe ud i de store politiske trakasserier. Forud for første behandling er der nemlig bred politisk enighed om budgetforslaget, som alle 10 partier og lister, der er repræsenteret i byrådssalen, er medunderskrivere af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce