Annonce
Indland

Blodbank: Danmark har brug for 540.000 flere stamcelledonorer

I Danmark er der tre gange så mange bloddonorer som stamcelledonorer (arkivfoto). Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Der er brug for flere stamcelledonorer i Danmark. I dag er 60.000 registreret. Målet er at ramme 600.000.

I Danmark er der tre gange så mange bloddonorer som stamcelledonorer. Der er brug for mange flere stamcelledonorer - og særligt unge, mandlige.

Det skriver Bloddonorerne i Danmark i en pressemeddelelse.

Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, der kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve.

Annonce

Det kræver et godt match mellem donorens og patientens vævstyper, og findes der ikke en donor med det rigtige match, kan det koste patienten livet.

Det fortæller Morten Bagge Hansen, der er Region Hovedstadens blodbankchef, ledende overlæge på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen for Bloddonorerne i Danmark.

- Der er rigtig mange forskellige stamcelletyper, også kaldt vævstyper. Hvis man siger, der er 300 blodtyper, så er der flere hundredtusind stamcelletyper. Derfor kan det være svært at finde det helt perfekte match.

I Danmark er der 180.000 bloddonorer og 60.000 registrerede stamcelledonorer.

Målet er 540.000 nye registrerede stamcelledonorer, siger Morten Bagge Hansen.

- I de lande, som er godt med, har 10 procent af befolkningen registeret sig som stamcelledonor. Det er det mål, vi har sat os her i landet.

- Så vi skal flytte os fra 60.000 til omkring 600.000.

I første omgang er der en opgave i at gøre danskerne opmærksomme på behovet.

- Den almindelige dansker ved ikke, at vi har et udækket behov. Det skal de gøres opmærksomme på.

- Vi har tidligere haft en regel i Danmark om, at man skulle være bloddonor for også at være stamcelledonor. Det var, fordi vi regnede med, at man var klar til at give afgive stamceller, hvis man også var bloddonor, siger Morten Bagge Hansen:

- Det viser sig, at lande, som ikke har den regel, får en bedre tilslutning, og derfor ændrer vi det nu. Vi gør det nemmere for folk at melde sig. Nu kan man gå ind og melde sig på sundhed.dk med få klik.

I anledning af den internationale stamcelledonordag 18. september sætter Bloddonorerne i Danmark sammen med blodbanker fra hele landet fokus på vigtigheden af stamcelledonation.

Som registreret stamcelledonor bliver man kun kontaktet, hvis en patient matcher en. Chancen for, at man bliver udvalgt, er meget lille, da der findes hundredtusinder af forskellige vævstyper.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Vejen For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Tyskland

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Aabenraa

Bil bragede ind i traktor: Promillen var over det tilladte

Danmark

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Vejen For abonnenter

Nadja vejede 186 kilo og fandt trøst i mad: - Folk så overhovedet ikke mig, de så bare min krop som et problem, der skulle ordnes

Danmark

Se Danmark: Hjemløse Nanna og Stig fik et bryllup og hinanden

Danmark

Dall: Pludselig er de socialdemokratiske ministre blevet meget bevidste om at tale om 'skatteydernes kroner'

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Team Esbjerg

Tidligere Team Esbjerg-målvogter er ikke i tvivl: De skal kunne vinde over Buducnost

Haderslev For abonnenter

Mor og datter stiller op til valget som debutanter: - Vi er rå og nye

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Annonce