Annonce
Esbjerg

Blodigt budget-efterår: Børn og gamle får sparekniven

Den kommunale økonomi er i problemer på grund af en ubalance, der nu er beregnet til 145 millioner kroner om året. Derfor slipper borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og de øvrige byrådsmedlemmer ikke for at skulle ud og finde store besparelser. Foto: Lars Thomsen
Direktionen foreslår hestekur i forsøget på at genoprette den kommunale økonomi. 145 millioner kroner skal årligt hentes i et kommunalt budget, der i de foregående år allerede har været udsat for kraftige besparelser. 100 kommunale job nedlægges og den kommunale service får et ordentlig hug med sparekniven.

Esbjerg Kommune: Der er lagt op til et særdeles blodigt budget-efterår i Esbjerg Kommune. Med hele 64 forslag til voldsomme besparelser er handsken kastet, og politikerne kan nu enten sige ja – eller selv finde på andre måder at skaffe de 145 årlige millioner kroner, der skal til for at genoprette den kommunale økonomi.

Selv om politikerne løbende er orienteret om det lokale riges økonomiske forfatning, vil den kommunale direktions forslag til budget-i-balance, der blev udleveret til byrådet torsdag aften, givetvis sende chokbølger igennem både Esbjerg Byråd og borgerne i Esbjerg Kommune. Netto skæres 100 fuldtidsstillinger væk på Esbjerg Kommune, heraf 30 i administrationen.

Annonce

Besparelser

  • Den kommunale service koster årligt 5,1 milliarder kroner – her er de lovbundne udgifter til overførselsindkomster ikke regnet med – og det er den, der set under ét beskæres med tre procent.
  • Imidlertid friholdes de i forvejen nødlidende, underskudsramte områder som familieområdet og voksenhandicap-området fra lige præcis den tværgående besparelse på tre procent, hvilket betyder, at andre må spare mere for at få det hele til at gå op, og det resulterer således i, at der lægges en besparelse på hele otte procent over den kommunale administration.
  • At familieområdet og voksenhandicapområdet ikke skal spare de tre procent betyder dog ikke, at de kan køre videre som hidtil. De skal nemlig selv finde store millionbeløb på deres budgetter - familieområdet skal finde 18 millioner kroner og voksenhandicap skal spare ni millioner kroner - inden de får kanaliseret sparede millioner fra andre dele af kommunen over til deres budgethuller.
  • Esbjerg Kommune var sidste år arbejdsgiver for 8.718 fuldtidsstillinger.

Lang liste

De 15 største forslag, der set over den fireårige budgetperiode hver især repræsenterer besparelser på mere end 10 millioner kroner, rammer både ung som gammel og er eksempelvis:

Besparelser på personlige plejeopgaver i ældre borgeres eget hjem, fjernelse af de såkaldte klippekortordninger til aktiviteter for beboere på kommunens plejehjem, lukning af Østerbycentrets daghjem og nedlæggelse af 28 plejehjemspladser.

Derudover bliver der sat en stopper for folkeskolernes lejrskoleophold og dermed følger et salg af Rendbjerg Feriekoloni, reduktion på lærerlønninger og skolernes vikarpulje, lukning af specialundervisningstilbuddet Tale-hørecentret på Danmarksgades Skole Urban, ændring af personalesammensætningen i daginstitutioner, og nedskæringer i sfo-budgettet samtidig med, at forældrebetalingen fastholdes uændret. Personalesammensætningen i daginstitutionerne ændres også – hvor der tidligere har været fastholdt en såkaldt 60-40 sammensætning af personalet – 60 procent pædagoger, 40 procent andet personale – skal fordelingen nu hedde 50-50.

Desuden tages pynten af det tekniske områder ved af reducere i antallet af blomsterkummer og offentlige affaldsspande, ligesom borgerne fra næste år ikke skal sætte næsen op efter at få så stort et antal pyntede juletræer i gadebilledet. Sidst, men ikke mindst, lægger direktionen op til at fjerne 100 stillinger, der skal give en samlet besparelse på 45 millioner kroner årligt.

Så vidt altså de 15 spareforslag, der repræsenterer de største beløb, men der er hele 49 andre.

Ønskelisten

Hvert år præsenterer såkaldt eksterne parter på især kultur- og fritidsområdet politikerne for en ønskeliste om tilskud til små og store projekter eller forhøjelse af de kommunale tilskud, de allerede får. Listen er i lighed med tidligere også lang i år, men det er til gengæld let at overskue, hvem der er heldige at få tildelt midler ved dette års budgetlægning, for svaret er: ingen. Som nævnt er det direktionens forslag til genopretning af den kommunale økonomi, og intet er endnu mejslet i sten. For det er politikerne, der i forbindelse med budgetforhandlingerne i næste uge skal bestemme, hvordan den bundne opgave med at fjerne 145 millioner kroner fra det kommunale husholdningsbudget reelt skal gennemføres. Det betyder dog også, at for hvert spareforslag, politikerne piller ud, skal en ny og tilsvarende stor besparelse på et andet område sættes ind.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce