Annonce
Danmark

Blodnæser, udslæt og åndenød: Kemikalie på Varde-fabrik har smadret ansattes lunger

Sky-Light ligger i industrikvarteret i Varde ud til hovedvej 11 og 12. Foto: Chresten Bergh
I en årrække har plastikvirksomheden Sky-Light i Varde brugt et giftigt stof i produktionen. Det har betydet, at syv medarbejdere har fået ødelagt deres lunger.

Kemikalier: Mindst syv medarbejdere har fået kroniske lungesygdomme, fordi de dagligt gennem en årrække har været i direkte kontakt med et farligt kemikalie på Sky-Light, der er en plastikvirksomhed i Varde. Tre har fået deres lungesygdom anerkendt som arbejdsskade.

Det afslører Fagbladet 3F. Avisen Danmark er i besiddelse af en del af Fagbladets research og har fået historien bekræftet gennem forskellige kilder.

Det farlige kemikalie hedder PMDA og kan ifølge EU's registrering kan give allergi, astma-symptomer og åndedrætsbesvær, hvis man inhalerer det. Det blev brugt på Sky-Light fra 2009 til 2017.

- Vi mener, at der er taget alle de forholdsregler og fulgt alle de retningslinjer om anvendelse af dette produkt, der fandtes, men alligevel er der desværre medarbejdere, der er blevet syge, skriver administrerende direktør Søren Kjær Larsen i en mail til avisen Danmark.

Vi fik at vide, at der ikke var nogen fare. Jeg stolede på virksomheden og havde ikke grund til at være bekymret.

Jørgen Henry Hansen, ansat på Sky-Light

Vidste intet om stoffet

Avisen Danmark har talt med tre personer, der er blevet syge efter at have arbejdet med det farlige kemikalie. De fortæller samstemmende, at de intet vidste om stoffet, at der ikke stod noget på kasserne, og at de ikke havde adgang til beskrivelser af, hvor farligt stoffet er.

- Vi fik at vide, at det var ganske ufarligt. Nærmest som at bruge sukker i kaffen, fortæller Eigil L. Pedersen, der er er tillidsmand på virksomheden og har fået konstateret allergisk astma på grund af arbejdet med PMDA.

De fortæller også, at de kun havde adgang til tvivlsom beskyttelse, og at medarbejderne gradvist blev ramt af blodnæser, udslæt og åndenød. Først efter pres fra medarbejdere og Arbejdstilsynet fik de masker og overtrækshandsker, selv om der var flere og flere tegn på sygdom på virksomheden.

- Det er faktuelt forkert. Sky-Light kan dokumentere, at vi har informeret fyldestgørende om, hvilke værnemidler der skulle bruges i henhold til sikkerhedsdatabladet, og vi har stillet disse værnemidler til rådighed fra det tidspunkt, hvor vi begyndte at anvende produktet. Vi kan ligeledes dokumentere, at vi ved flere lejligheder har indskærpet og forfulgt, at værnemidlerne også blev brugt, skriver administrerende direktør Søren Kjær Larsen i mailen.

Annonce

Udsættes bevidst for fare

Fagforeningen 3F bakker medarbejderne op i, at Sky-Light ikke har gjort nok for at beskytte sine medarbejdere. 3F sender sin første anmeldelse til Arbejdstilsynet i 2016, og 23. marts 2017 anmelder 3F igen Sky-Light:

- Vi argumenterer med, at Sky-Light bevidst udsætter medarbejderne for PMDA med efterfølgende åndedrætsbesvær, astma og kollaps, siger Villy Nielsen, formand for 3F Varde-Billund.

Sky-Lights administrerende direktør præsenterer en helt anden historie, hvor han understreger, at Sky-Light har gjort mere, end man har kunnet kræve af virksomheden.

Sådan er historien blevet til

  • Fagbladet 3F er kommet på sporet af de mange sygdomstilfælde på Sky-Light.
  • Fagbladet 3F har orienteret Avisen Danmark om, at historien var på vej og delt væsentlige dele af sin research med Avisen Danmark, som derefter har arbejdet videre med historien.
Annonce

3F: Måske flere syge

3F er bekymret for, om der kommer flere sygdomstilfælde på grund af brugen af det farlige kemikalie på Sky-Light.

- Vi ved jo ikke, hvor mange derude der er skadet, men ikke ved, at de er skadet, siger Villy Nielsen.

- Jeg har en klar frygt for, at der kan dukke mange flere op.

Annonce
Annonce
Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Debat

Debat: En tak til Svend Lings

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: De store lyspunkter manglede mod AGF

Sønderjyske Ishockey For abonnenter

En hård skæbne: SønderjyskE tabte igen, men holdet leverede faktisk en fin præstation

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE tabte i Aarhus

Annonce