Annonce
Esbjerg

Blodrødt: Banken har taget roret i kriseramt Esbjerg-rederi

Tidligere industrifisker Knud Erik Møller er sammen med sin søn, Orla S. Møller, og deres rederi, KEM Offshore, kommet i problemer efter en kæmpe nedskrivning. Arkivfoto: Chresten Bergh
Banken har placeret sig ved roret i KEM Offshore, der sejler teknikere til og fra havvindmølleparker. En nyopstået konkurrencesituation har medført en gigantisk nedskrivning, og rederiet leder efter en medejer for sikre driften på længere sigt.

Esbjerg: Rederiet KEM Offshore, som på mange måder er en solstrålehistorie i Esbjergs transformation fra fiskerby til energimetropol, sejler lige nu rundt i et særdeles stormfuldt farvand, og i rederiets forleden offentliggjorte årsrapport for 2018 skriver den uafhængige revisor i sin påtegning, at der er betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften.

Det hører samtidig med, at selskabets aktuelle aktiviteter baseret på nuværende kontrakter, kreditrammer og budgettet for 2019 ikke giver KEM Offshore kortsigtede likviditetsudfordringer.

"Den aktuelle markedssituation for selskabets skibe og den nuværende kapitalstruktur giver dog efter ledelsens vurdering på længere sigt udfordringer for selskabets afviklingen af den samlede gæld, hvorfor ledelsen i samarbejde med selskabets pengeinstitut arbejder med en samlet rekapitaliseringsplan for selskabet", heddet det i ledelsesberetningen.

Det er med andre ord banken, Vestjysk Bank, der sidder ved roret, hvilket også fremgår af ledelsesberetningen:

”Beslutning om salg af selskabets aktiver og aktiviteter træffes med indflydelse fra selskabets pengeinstitut”, hedder det videre.

Annonce

KEM Offshore

Knud Erik Møller var en af de store blandt Esbjergs industrifiskere, da fiskeriet var størst.

Med afsæt i en idé fra sin søn Orla Møller etablerede han for omkring 15 år siden sin vindmøllesejlads, da han solgte sine kvoter og fiskefartøjet, Orkama.

Knud Erik Møller ejer KEM Offshore sammen med Orla Møller, og på et tidspunkt beskæftigede rederiet 70 ansatte. I dag har KEM Offshore cirka 50 ansatte.

Overhalet af nye skibe

Hele miseren skyldes, at årets resultat for 2019 endte i et gevaldigt underskud på 20,9 millioner kroner. Det er meget langt fra, hvad administrerende direktør John Andersen varslede sidste år ved aflæggelsen for 2017-regnskabet. Her forudsagde han, at 17-underskuddet på 12 millioner kroner ville ende med sorte tal i 18.

Siden er ledelsen skiftet ud, og Orla Steiniche Møller, der ejer KEM Offshore sammen med sin far, tidligere fiskeskipper Knud Erik Møller, har taget over. Orla S. Møller, der har arbejdet med vindbranchen siden 1999 og sammen med sin far gjorde KEM Offshore til et af verdens første rederier med taxasejlads af teknikere til og fra havvindmølleparker, har sammen med en professionel bestyrelse nedskrevet selskabets anlægsaktier, som selvsagt består af skibe, med hele 21,2 millioner kroner.

Selskabets balance udviste herefter en aktivmasse på 62,2 millioner kroner, egenkapitalen var gået i minus 24,1 millioner kroner, og bankgælden er på omkring 80 millioner kroner.

Ifølge Orla S. Møller foretog bestyrelsen den drastiske nedskrivning, fordi en politisk beslutning gjorde det muligt at sejle til og fra vindmølleparkerne med 24 personers fartøjer. Hovedparten af KEM Offshores skibe tager 12 personer, og det har stækket selskabets konkurrencekraft.

Leder efter partner

Orla S. Møller understreger samtidig, at banken bakker op, så længe budgetterne holdes, og det gør de ifølge direktøren.

Men han erkender også, at banken har bedt om, at der findes en løsning, og således hedder det i beretningen: ”Der er udarbejdet salgsmateriale og involveret eksterne rådgivere i processen med gennemførsel af rekapitaliseringsplanen og ledelsen forventer at denne vil falde positivt ud for selskabet”.

Orla S. Møller forklarer hertil, at han som udgangspunkt leder efter en finansiel partner, der ønsker at gå med ind i et ejerskab af KEM Offshore.

- Vi har jo et selskab med faste kontrakter, med historik og kompetencerne i orden. En investor får et firma, der er selvkørende. Man skal ikke som ny ind og rydde op i firmaet. Vi har en høj gæld med renter, der har bragt os i en ond spiral, men for en fornuftig pris, får man et firma, der kører, lyder det fra direktøren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Soundtracket til bispens levned

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce