Annonce
Varde

Blomsterhandleren Jytte har åbent: Vi sender flere blomster til hinanden under nedlukningen

Jytte Jensen, medejer af Frøjks Blomster, oplever, at der er mange, der sender en blomsterhilsen - måske i stedet for at besøge hinanden. Der er travlt med at distribuere blomster via Interflora. Foto: Morten Nielsen
Blomsterhandlerne må holde åbent. Selv om der ikke er så mange kunder på gaden, er der alligevel noget at lave. Danskerne bestiller nemlig en blomsterhilsen til hinanden.

Nørre Nebel: Det burde egentlig være lagt op til stor travlhed i Bredgade - hovedgaden i Nørre Nebel, men de fleste detailbutikker er jo altså lukket.


Vi må holde åbent, fordi vi sælger afskårne blomster.

Jytte Jensen, blomsterhandler


Men butikken Frøjks Blomster i Bredgade har åbent og sørger altså for, at der trods alt er noget liv, når turisterne ventes at komme til egnens mange sommerhuse.

- Vi må holde åbent, fordi vi sælger afskårne blomster, siger Jytte Jensen, 60 år, der er medejer af Frøjks Blomster.

Sådan er reglerne om corona-nedlukningen altså:  Butikker der sælger afskårne blomster regnes som dagligvarebutikker.

Jytte Jensen ejer butikken med kompagnonen Mona Nielsen. Jytte Jensen kender branchen, for hun begyndte i Frøjks Blomster, da hun var 17 år. 43 år er det altså blevet til. De seneste år som medejer.

Annonce

Savner strøgkunderne

Selvfølgelig savner butikken, at der er strøgkunder i Nørre Nebel. De mangler, når nabobutikkerne holder lukket.

- Men vi har mange bestillinger, siger Jytte Jensen.

Der er er rigtig mange, der sender hinanden blomster i denne nedlukkede tid, og det kan kompensere for manglen af almindelige strøgkunder.

En anden faktor er, at butikken også kan mærke, at de tyske turister er væk her under nedlukningen. De har altid været vigtige, fordi de fylder godt i bybilledet - også når det ikke er er skoleferie eller i det hele taget højsæson.

Jytte Jensen holder åbent. Der mangler selvfølgelig kunder på gaden, fordi de andre butikker er lukket. Foto: Morten Nielsen

Butikken har ingen ansatte. Det er de to kompagnoner, der passer den. Men der er pænt meget at lave.

Der er lidt liv i Bredgade foruden blomsterbutikken. Dagligvarebutikker, bager og slagter er åbne. En del butikker sælger varer via click and collect (klik og hent) og er altså heller ikke helt lukket. Men der er stille i gaden i øjeblikket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Annonce