Annonce
Aabenraa

Blomstrende rododendron: Tre søskende døde som spædbørn

Det var de tre søskende Peter, Eskild og Thomine, der lå begravet under den store rododendron på Hjordkær Kirkegård. Foto: Jan Sternkopf
Thomas Kryhlmands forældre er begravet i det familiegravsted, der også rummer tre barnegrave. - Det var min mors yngre søskende, bekræfter Thomas Kryhlmand. De tre rododendroner på barnegraven er derfor "utvivlsomt" blevet plantet for mere end hundrede år siden, mener han.

Hjordkær: Det var Eskild, Thomine og Peter - tre søskende, der med nogle års mellemrum blev begravet under den store rododendron på Hjordkær Kirkegård.

Det fortæller Thomas Kryhlmand i Esbjerg. Han er efterkommer af Jens og Pauline Kryhlmand, som sammen med børnenes forældre, Thomas Peter og Mathilde Jespersen, blev stedt til hvile i familiegravstedet, som barnegravene er en del af.

I lørdags blev den store rododendron omtalt i avisen på grund af sin overdådige blomsterpragt. Artiklen nåede helt til Esbjerg, hvor Thomas Kryhlmand kunne runde historien af med lidt flere detaljer.

- Rododendronen er placeret i et hjørne af et familiegravsted, der netop er forlænget til udgangen af år 2027. Barnegravene har altså ikke været selvstændige gravsteder, hvilket forklarer, at de først er sløjfet langt senere end normalt.

Der er ganske rigtigt tale om tre børn, fortæller Thomas Kryhlmand. Børnene var hans mor, Pauline Kryhlmands, mindre søskende:

En dreng, Eskild, død 2. juni 1902, 0 år, en pige, Thomine, død 1906, seks måneder og en dreng, Peter, død 1908, 15 måneder.

Annonce

Tvilling overlevede

- Antallet tre børn passer med, hvad min mor fortalte for mange år siden. Hun var årgang 1896, selv er jeg fra 1936. Familiegravstedet rummer grave for de tre børns forældre, Thomas Peter og Mathilde Jespersen, døde i 1935 og 1947, mine forældre, Jens og Pauline Kryhlmand, døde i 1958 og 1968, min søster og hendes mand, Mathilde og Ludvig Christiansen, døde i 1988, samt førnævnte Peters tvillingebror, Eskild, der overlevede broderen med mere end 85 år, fortæller Thomas Kryhlmand.

Ligesom tidligere graver på Hjordkær Kirkegård Ingver Thams mener han, at planten er meget gammel:

- Ingver Thams er oven i købet ti år ældre end mig, men hvornår de tre rododendroner mere præcist er plantet, har jeg ikke noget bud på. Men utvivlsomt for mere end hundrede år siden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce