Annonce
Erhverv

Blue Water sætter fart på udviklingen af medarbejdere

Fredag åbnede Blue Water transport- og logistikkoncernens nye in-house Academy, som skal være grundstenen i den fortsatte udvikling af alle koncernens 1600 medarbejdere. Foto: BWS
Fredag åbnede Blue Water transport- og logistikkoncernens nye in-house Academy, som skal være grundstenen i den fortsatte udvikling af alle koncernens 1600 medarbejdere.

Esbjerg: Teamspirit, motivation og kompetencer har alle dage været nøgleord for Blue Water i forhold til at skabe succes og vækst i den snart 50-årige virksomhed. Og det vil det fortsat være, hvilket blev understreget ved fredag, da den store Esbjerg-koncern indviede firmaets interne uddannelse- og udviklingsprogram - Blue Water Academy.

På hovedkontoret på Esbjerg Havn er en halv etage blevet omdannet til topmoderne og inspirerende uddannelsescenter, hvor der vil foregå både fysisk og virtuel undervisning af medarbejderne.

- Blue Water er inde i en meget positiv udvikling, og som en del af vores nuværende strategi skal vi øge vores fokus på kulturen og medarbejder- og lederudviklingen i hele Blue Water. Det kommer til at ske med udgangspunkt i Esbjerg – det er her vi har vores hovedkontor, så det er et naturligt centrum for både de forretningsmæssige og organisatoriske aktiviteterne på tværs af firmaet, lød det fra Søren Nørgaard Thomsen, Blue Waters administrerende direktør.

Annonce

Kulturen er vigtigst

Jesper Jensen, træner Team Esbjerg og kvindelandsholdet i håndbold, holdt ved indvielsen et oplæg medarbejderne om udvikling og motivation – baseret på egne erfaringer med hvordan disse elementer har bidraget til succes på som spiller og træner.

Familien bag Blue Water Kurt og Gyrithe Skov sammen med datteren Anne Skov. Foto: BWS

- Kulturen er det absolut vigtigste at have styr på.Man skal skabe internt rum med plads til interaktion mellem personerne, og jo mere vi accepterer og respekterer, at vi er forskellige, des bedre resultater skaber vi som gruppe, lød det blandt andet fra toptræneren.

Christian Iversen, der har title af direktør for People & Culture i Blue Water fastslog, at viden og faglige kompetencer er afgørende for Blue Waters succes i fremtiden:

- Vi ønsker at udvikle de ting, der gør os unikke. Så vi med vores Academy sikrer, at vores kultur og værdier fortsat spiller en vigtig rolle for både nye og nuværende medarbejdere. Og så skal vi udbygge vores faglige kompetencer inden for transportområdet. Vi er i en branche, som bliver mere og mere kompleks, og derfor er viden afgørende for, at vi kan fastholde vores position.

Annonce

Samarbejder eksisterer

Selvom Blue Water nu har etableret eget Academy, så fortsætter de mange samarbejder, som allerede eksisterer på uddannelsesområdet i Esbjerg, fastslog han også.

- Vores Academy vil medvirke til at fastholde og styrke vores relationer med andre firmaer og uddannelsesinstitutioner i området. Vi tror på, at vi samlet står stærkere og vil derfor fortsat samarbejde for at skabe de bedste muligheder for kompetenceudvikling – både for Blue Water og Esbjerg, lød det fra Christian Iversen.

Jesper Jensen, træner Team Esbjerg og kvindelandsholdet i håndbold, holdt ved indvielsen et oplæg medarbejderne om udvikling og motivation. Foto: BWS
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Podcast

Lyt: Pensionsbossernes løn er eksploderet - urimeligt at vores pensionspenge skal finansiere så massive lønstigninger, siger ekspert

Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Annonce