Annonce
Esbjerg

Blue Water Shipping ramt af hacker-angreb

Blue Water Shipping blev fredag den 11. september ramt af et hackerangreb. Omfattende skade blev forhindret ved at lukke flere it-systemer ned, men kunder og ansatte har været påvirket, og koncernens hjemmeside er eksempelvis fortsat nede tirsdag formiddag. PR-foto
Blue Water Shipping har identificeret et hackerangreb mod koncernens it-systemer. Derfor blev en række udvalgte systemer lukket ned.
Annonce

Esbjerg: En af landets største logistik- og transportkoncerner, Blue Water Shipping med hovedsæde i Esbjerg, har efter alt at dømme forhindret et omfattende hacker-angreb imod koncernens it-systemer.

Blue Water oplyser således i en pressemeddelelse, at virksomheden fredag den 11. september opdagede mistænkelig aktivitet på firmaets it-systemer og derfor af sikkerhedsmæssige årsager besluttede at iværksætte virksomhedens it-sikkerhedsprocedurer.

Med hjælp fra eksterne sikkerhedseksperter blev systemerne analyseret, og et aktivt hackerangreb blev identificeret. For at standse angrebet og beskytte data og systemer blev en række udvalgte systemer lukket ned. Man har dermed stoppet og begrænset hackerangrebet, oplyser man fra Blue Water.

- Vi tager it-sikkerhed meget alvorligt, og derfor reagerede vi også konsekvent, da vi i vores systemer konstaterede uregelmæssigheder, der indikerede forsøg på hacker-angreb. Cyber-kriminalitet er desværre et ganske udbredt og voksende problem, og da konsekvenserne af et angreb kan være meget omfattende, anser vi det for nødvendigt at lukke vores systemer ned, udtaler Flemming Busch, CFO hos Blue Water i pressemeddelelse.

Annonce

Analyserer angrebet

Han oplyser videre, at den transportmæssige drift i virksomheden er intakt og har været opretholdt under nedlukningen, som primært har påvirket den internetbaserede kommunikationen med kunder og samarbejdspartnere.


Vi beklager overfor vores kunder, at vi i den nuværende situation er påvirkede i vores daglige service overfor dem.

Flemming Busch, CFO, Blue Water Shipping


- Vi beklager overfor vores kunder, at vi i den nuværende situation er påvirkede i vores daglige service overfor dem. Nedlukningen giver forstyrrelser - men kun midlertidigt – og vores ansatte er stadig i stand til at løse alle kunders transportopgaver. Vi møder heldigvis stor forståelse for vores håndtering, der jo handler om at beskytte både os selv og vores kunder, siger Flemming Busch.

Analyser af angrebsforsøget er endnu ikke endeligt afsluttede, men eksperterne vurderer, at et forstående ransomware-angreb er blevet forhindret.

Tirsdag formiddag er Blue Waters hjemmeside fortsat nede efter hacker-angrebet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Selvfølgelig er der magtkamp i DF

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce