Annonce
Indland

Blufærdige skoleelever dropper badet efter idrætstimen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Elever, der ikke bader efter idræt, kan udvikle et unaturligt forhold til kroppen, advarer Dansk Skoleidræt.

Idrætstimen er forbi, og der er kommet sved på panden og under armhulerne.

Alligevel dropper mange af de ældste elever i grundskolen at gå i bad bagefter.

Det viser nye tal fra organisationen Dansk Skoleidræt og TrygFonden.

Her svarer 43 procent af idrætslærerne, at eleverne i udskolingen går i bad "hver gang" eller "næsten hver gang" efter idrætstimen.

Resten svarer "aldrig", "sjældent" eller "ved ikke".

Tallene ærgrer Preben Hansen, der er idrætslærer på Rantzausminde Skole ved Svendborg og formand for Dansk Skoleidræts faglige udvalg.

- Det er et problem, både ud fra et hygiejnemæssigt synspunkt og fordi de unge udvikler en slags kropsforskrækkethed, siger han.

Når de unge ikke ser hinanden afklædt, kan det ifølge Preben Hansen give nogle vrangforestillinger om, hvad der er normalt og unormalt.

- I badet lærer eleverne at omgås hinanden og ser, at man godt kan fungere som mennesker, uanset om man er rød- eller mørkhåret, lidt tyk eller meget tyk, har store eller små bryster, en stor eller en lille bagdel.

Mens det især er eleverne i udskolingen - fra 6. klasse og opefter - der springer badet over, er problemet noget mindre i indskolingen og på mellemtrinnet.

Her kan 85 procent af underviserne svare bekræftende på, at eleverne "hver gang" eller "næsten hver gang" bader efter idrætstimen.

Dansk Skoleidræt lavede en tilsvarende undersøgelse tilbage i 2017, og den viste stort set samme tendens.

Preben Hansen mener, at det er et "mønster, der har bidt sig fast", og at det bliver et "langt, sejt træk at gøre op med".

Men det er nødvendigt, og det begynder hos forældrene, siger han.

- Der er jo ingen børn, der fødes blufærdige. Det er noget, vi lærer dem. Hvis vi kan lære dem det, så kan vi også aflære det, hvis vi synes, det er vigtigt.

- Og det synes vi, at det er. Kropsbevidsthed og det at turde være sin egen krop bekendt er vigtigt, siger Preben Hansen.

Undersøgelsen er baseret på svar fra idrætsundervisere på 420 skoler landet over.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Cyklist måtte på sygehuset

Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce