Annonce
Biler

BMW 320d Touring er årets firmabil

BMW 3-serie Touring er firmaklassens ubetinget mest køreglade bil. Den er samtidig komfortabel nok til lange stræk. Foto: Jonas Ahlstrøm
Den nye BMW 320d Touring vinder titlen som Businessbilen 2020 foran Mercedes C-Klasse og Volvo V60.

Sjældent har finalefeltet haft så fuldbyrdede konkurrenter, og aldrig har slutspurten været så tæt som til kåringen af Businessbilen 2020. Her bestod slutrunden ikke alene af tre premiumbiler, hvor alle i princippet kunne være en værdig vinder. De endelige stemmer i finalefeltet lå også meget tæt. Det blev dog den nye BMW 320d Touring, som trak det længste strå med en kneben sejr foran Mercedes C-Klasse 220d stationcar og Volvo V60 D4.

Her var dyder som sportslige køreegenskaber, fin komfort, moderne motorer og et nyt brugervenligt infotainmentsystem med til at bringe 3-serien i mål som vinder.

Kåringen, som var udført af fagforeningen Business Danmark, foregik over to dage på Fyn. Her testede en jury bestående af otte professionelle firmabilister, der kører op mod 90.000 kilometer årligt, en fysioterapeut og to motorjournalister en halv snes af årets mest relevante firmabiler.

De andre biler, som måtte køre hjem med uforrettet sag, var Audi A4, VW Passat, Ford Mondeo, Skoda Superb, Peugeot 508, Toyota Camry og Kia Optima.

Alle de deltagende biler var stationcars med automatgear og dieselmotorer på 150 hk-190 hk. Toyota Camry fås dog kun som sedan og med hybridteknik, mens Kia Optima er en plug-in-hybrid.

Annonce

Årets Firmabil 2020

Business Danmark kårer i år Årets Firmabil for 14. gang. Juryen består af otte professionelle firmabilister, to motorjournalister og en fysioterapeut, som bedømmer ergonomi i bilerne.

Arbejdet med test samt kåringen foregår over to dage i Middelfart. Her vurderer juryen blandt andet bilerne på køreegenskaber, komfort, sæder, ergonomi, økonomi og udstyr.

I år deltager 10 biler. Det er ni stationcars og en sedan. De otte har dieselmotor og automatgear, en er en hybrid med benzinmotor og en er opladningshybrid med benzinmotor.

Alle har i basisversionerne en beskatningsværdi på lige omkring 400.000 kroner.Tidligere vindere2007: Mazda6 2,0

2008: VW Passat 2,0 TDI

2009: VW Passat 2,0 TDI

2010: Opel Insignia 160 CDTI

2011: Audi A4 2,0 TDI

2012: VW Passat 1,6 BMT

2013: Volvo V40D2

2014: Skoda Octavia 2,0 TDi elegance Combi

2015: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium

2016: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium

2017: Renault Talisman 160 hk DCi Intense

2018: Opel Insignia Sportstourer 2,0 turbo D Dynamic

2019: Volvo V60 D4 aut. Momentum

Kan det hele

Vinderbilen starter fra godt 408.000 kroner i beskatning for en BMW 320d Connected Touring aut. Det er ikke feltets billigste, men den tyske atlet vinder til gengæld samlet på de fleste discipliner.

Til den pris får man en bil, som sætter nye standarder for, hvor velkørende en firmabil kan være. Den byder på et fornemt kompromis mellem sportsligt præcist antrit og komfort og har en vifte af økonomiske og letløbende motorer, avancerede sikkerhedssystemer samt feltets mest komplette og brugervenlige infotainment-system.

Lars Bundgaard, der er formand for Trafikpolitisk Udvalg hos Business Danmark, uddyber, hvad der ligger bag valget.

- BMW 320d Touring er en vinder, som har de klassiske firmabilsdyder. Men den er samtidig en bil, hvor der er lagt vægt på køreglæde og fantastiske køreegenskaber uden at gå på kompromis med komforten. Tag dertil et meget brugervenligt infotainmentsystem og mulighed for avanceret sikkerhedsudstyr, siger Lars Bundgaard.

Den helt nye BMW 3-serie Touring er Businessbilen 2020. Den helt nye model hentede sejren, da en jury på otte professionelle bilister, to motorjournalister og en fysioterapeut vurderede en halv snes af årets mest spændende firmabiler. Foto: Jonas Ahlstrøm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce