Annonce
Billund

Bo Design glæder sig: Vi står klar med åbne arme og mundbind

Bo Design åbner på mandag, og Svend Pedersen glæder sig. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Møbelforretningen Bo Design i Billund har ikke kunnet gøre brug af hjælpepakkerne og glæder sig meget til at åbne på mandag.

Billund: Svend Pedersen, indehaver af Bo Design i Billund, er mere end klar til at låse døren op på mandag. Lige nu tyder signalerne fra regeringen på, at han får lov.

Han lægger ikke skjul på, at det har været og er hårdt for ham og hans hustru, Mette, at holde coronalukket. De sælger under normale omstændigheder langt det meste i butikken og gennem en god samtale med kunderne.

- Vi har solgt en smule over nettet, men mest små ting og lamper. De fleste møbler er jo dyrere ting, som skal tilpasses kundens ønsker. Det kan man ofte ikke klare over en telefon, siger han.

Annonce

Desuden er forretningen "ordreproducerende". Det vil sige, at for eksempel en sofa først bliver sat i produktion, når en kunde har bestilt den. Herefter er der seks-ti ugers leveringstid.

Lang leveringstid

- Der betyder, at vi ikke kan gøre brug af hjælpepakkerne. Det, kunderne har bestilt i oktober, november og december kommer hjem nu, og det giver os jo omsætning løbende. Til gengæld kommer vi til at mangle omsætning senere på foråret, fordi der nu har været lukket så længe - og der er jo stadig mange faste udgifter at betale, siger han.

Svend og Mette Pedersen har brugt en del af coronanedlukningen på at tage de første skridt til at skabe en ny hjemmeside med webshop. Når den bliver klar, vil den fortrinsvis fungere som et varekatalog.

- Vores største salgskanal er butikken, for det er mange gange en god idé at komme ind og kigge og tale med os om, hvad man forestiller sig. Hjemmesiden vil mere være et sted, hvor folk kan se, hvad vi har, og at vi har det til de rigtige priser, siger Svend Pedersen.


Det, kunderne har bestilt i oktober, november og december kommer hjem nu, og det giver os jo omsætning løbende. Til gengæld kommer vi til at mangle omsætning senere på foråret, fordi der nu har været lukket så længe.

Svend Pedersen fra Bo Design kommer ikke til at kunne gøre brug af hjælpepakker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Go'on uddeler gratis blomster

Annonce