Annonce
Udland

Boeing opdager ny fejl i softwaren til ulykkesramt flytype

Lindsey Wasson/Reuters
Flyproducenten Boeing finder fejl i softwaren til 737 MAX, som i næsten et år har været ramt af flyveforbud.

Den amerikanske flyproducent Boeing har opdaget et nyt problem med softwaren i den ulykkesramte flytype 737 MAX.

Det oplyser Boeing fredag.

Det nye problem vedrører angiveligt den software, der skal sikre, at visse overvågningsskærme fungerer korrekt.

I en test blev en af skærmene ikke aktiveret, da softwaren blev tændt, oplyser en person med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet AFP. Ifølge den anonyme kilde er der tale om et "mindre" problem

Den amerikanske myndighed for civil luftfart, Federal Aviation Administration (FAA), er orienteret om problemet.

- Vi laver de nødvendige opdateringer og arbejder med FAA om at forelægge den ændring og holder vores kunder og leverandører informeret, siger en talsmand for Boeing.

Fly af typen 737 MAX har siden marts 2019 haft forbud mod at gå i luften efter to styrt, som dræbte i alt 346 personer.

Siden har Boeing arbejdet på at få løst det problem, som menes at have forårsaget de to ulykker, som skete med få måneders mellemrum i Indonesien og Etiopien.

Nu er der så fundet en ny fejl, som skal rettes, før Boeing kan gøre sig håb om, at FAA siger god for, at 737 MAX-flyene igen kan komme i luften.

- Vores højeste prioritet er at sikre, at 737 MAX er sikkert og opfylder alle myndighedskrav, før det igen kommer i drift, siger talsmanden for Boeing.

Problemet med flytypen har kastet Boeing ud i en af de største kriser i selskabets historie. Indtil videre har Boeing haft over ni milliarder dollar i uforudsete udgifter.

I december blev topchefen Dennis Muilenburg skiftet ud, og FAA kritiserede ham for at have forsøgt at presse myndigheden til at ophæve flyveforbuddet for 737 MAX.

Uvished, om hvornår typen vender tilbage til normal drift, fik fredag det amerikanske kreditvurderingsselskab Fitch Ratings til at sænke Boeings kreditvurdering.

- MAX-situationen vil sandsynligvis øge risikoen for bøder, sagsanlæg, en svækket konkurrenceposition eller beskadige omdømmet, skriver Fitch i en meddelelse.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce