Annonce
Kolding

Bofællesskab for seniorer er på vej i Christiansfeld

18 boliger i Skovparken er i så dårlig stand, at de skal rives ned - og ovenpå ruinerne af dem vil seniorboligerne blomstre op. Arkivfoto: Søren Gylling
Tyrstrup Andelsboligforening vil reservere 17 splinternye boliger til seniorer i Skovparken. Snart går boligforeningen på jagt efter de allerførste beboere, som får mulighed for at præge byggeriets udformning.

Christiansfeld: Nu får Christiansfeld snart Kolding Kommunes indtil videre fjerde bofællesskab for seniorer. De to andre ligger i Kolding by og Sdr. Bjert, og det tredje er Pierre Ejendomme undervejs med i Seest.

Det er Tyrstrup Andelsboligforening, der vil opføre et seniorbofællesskab i Skovparken med i alt 17 seniorboliger, som skal bygges ovenpå ruinerne af 18 eksisterende boliger, der skal rives ned på grund af byggesjusk og skimmelsvamp.

Boligselskabet Dalbo administrerer Skovparken for andelsboligforeningen, og herfra konstaterer direktør Hans Appel med henvisning til en stor spørgeskemaundersøgelse, som Kolding Kommune har lavet, at der er enorm interesse for at bo i fællesskaber, hvor boligerne er forbeholdt seniorer uden hjemmeboende børn. Ud af omkring 6000 adspurgte over 55 år, svarede mere end 40 procent, at de gerne vil flytte i bofællesskab, hvis muligheden var der - og til de to eksisterende seniorboligfællesskaber er der en venteliste på over 500.

- Så det passer som fod i hose, at vi har en ledig grund, som passer perfekt til et seniorbofællesskab, siger Hans Appel i forventning om, at politikerne i plan-, miljø- og boligudvalget principgodkender projektet på sit møde onsdag.

Annonce

Om projektet

  • Beboergruppen skal nedsættes i slutningen af i år.
  • Boligerne skal bygges 2021-2022 og være klar til indflytning ultimo 2022.
  • Den gennemsnitlige boligstørrelse bliver 90 kvm, og huslejen for en bolig af den størrelse ventes at blive 6850 kroner eks. forbrug mv.
  • Der etableres en carport og et lille skur pr. bolig.

Beboergruppe

Og det gør de, er udvalgsformand Birgitte Kragh (V) overbevist om.

- Vi er så glade for, at nogle gør noget ved den efterspørgsel, der er, og efterspørgslen er der overalt i kommunen. Det handler om, at folk gerne vil blive boende i de nærområder, de kender, siger hun.

Hans Appel fortæller, at der skal samles en gruppe af kommende beboere, som skal være med til at præge det kommende byggeri.

- De skal fortælle os, hvad de har af ønsker, så de første beboere får en unik chance for at præge det hele. Så vi vil opfordre interesserede til at holde øje, for vi vil meget tidligt i processen søge interesserede til den gruppe, forklarer han.

Helt overordnet er det målet at skabe et fællesskab, hvor det i trygge rammer er muligt at blive ældre og samtidig udvikle sig sammen med andre beboere. Det er hensigten at skabe rammer, som understøtter fællesskab og nærvær for på den måde at fremme livskvalitet og forebygge ensomhed.

Kreative

Fællesarealerne ved de nye seniorboliger skal både rumme mere formelle mødesteder som et fælleshus, men også steder, hvor man naturligt støder på hinanden i dagens løb og kan lave spontane aftaler om eksempelvis at mødes til en kop kaffe i solen eller en gåtur til byen.

I bebyggelsens fælleshus kan det også være, at der skal indrettes rum til hobbyaktiviteter, gæsteværelser, værksted og spiserum, og omkring boligerne skal der anlægges grønne fællesarealer til eksempelvis urtehaver, bede, terrasser og grillpladser.

- Så både beboergruppen og arkitekten skal være kreative, siger Hans Appel.

Sådan ser bebyggelsesplanen for det kommende seniorbofællesskab foreløbig ud. Tegning: Tystrup Andelsboligforening
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce