Annonce
Kolding

Bog-anbefalinger under corona-virussen: Bøger, der sælger sig selv til drenge

Bente Bruun. Privatfoto

Kolding: Læs en god bog, lyder det fra biblioteket, hvis ansatte i den kommende tid vil give anbefalinger til gode bøger, du kan læse under corona-krisen. Alle bøger kan høres og/eller læses på eReolen.

I dag er det Bente Bruun, som anbefaler: Det kan være op ad bakke at lokke 12-13 årige drenge til at læse bøger. Men heldigvis findes der mange gode serier, der sælger sig selv, når først man er i gang med bind 1. Det gælder for eksempel Kenneth Bøgh Andersens serie Den store Djævlekrig, som både er velskrevet, original og virkelig spændende.

Men hvad så når den er læst? Ja, så er der en anden dansk forfatter, som i høj grad appellerer til drengelæsere, nemlig Nick Clausen. Der er altid fart over feltet i hans krimier og gysere, og de er dejligt lette at læse. Men jeg kan nu allerbedst lide hans fantasy-serie Den sidste vindrytter, som handler om at føle sig anderledes.

Kian hører ikke rigtigt til og har kun en enkelt ven, pigen Maya. En dag dukker en mystisk mand op og fortæller, at Kian er udvalgt til at stoppe de modbydelige valkryper i det ellers fredelige land Palindria. En dreng, der har det svært i den virkelige verden, viser sig at være udset som helt i et andet univers. Bøgerne er nuancerede i både beskrivelsen af Kians udvikling og af kampen mellem det onde og det gode.

Nick Clausen kan sine virkemidler, så man flyver fra den ene bog i serien til den næste, og de tre bind er oplagte til fantasy-elskende drenge fra 12 års alderen og op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce