Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Det politiske liv under pres

Niels Krause-Kjær. Foto: Thomas A/Lindhardt og Ringhof

Bøger: Der er valgkamp i Danmark. De liberale kæmper mod Arbejderpartiet om statsministerposten, mens De nyradikale og De nationale som partipolitiske opkomlinge forsøger at lægge de gamle partier i benlås ved at kræve en EU-afstemning.

Hermed er scenen sat for Niels Krause-Kjærs “Mørkeland”, en spændingsroman, der stiller skarpt på, hvordan det politiske liv udfolder sig i disse år. Samtidigt med, at der er skred i det partipolitiske, arbejder skjulte kræfter for, at Danmark ikke ender som et politisk “gakkelak-land”, hvor den politiske stabilitet og forudsigelighed helt er forduftet.

Det er sådanne lyssky kræfter, journalist Ulrik Torp, Krause-Kjærs alter ego, pludseligt er kommet på sporet af. Efter fem års arbejdsløshed er han i anledning af valget kortvarigt tilbage på sin gamle avis Dagbladet. Kort efter valget begås et uforklarligt mord på en ung fuldmægtig ansat i Indenrigsministeriet. Men Torp finder med et par hjælpere ud af, at mordet har forbindelse med et tilsvarende begået tilbage i 1973. Hans journalistiske instinkt vækkes, og for læseren bliver hans kortlægning af, hvad der ligger bag drabet, en konfrontation med en uhyggelig virkelighed.

Skal man tro romanens statsminister, er politik et stykke forfinet ingeniørkunst. Man hvad nu hvis indflydelsesrige grupperinger i samfundet mister troen på, at politikernes evner rækker? Hvad nu hvis det, der kaldes “den dybe stat”, rører på sig? Det kan så godt være, at deres manipulationer sikrer, vi ikke ender som et “gakkelak-land”, men hvad med demokratiet? Her vil den sidste fernis være endegyldigt slidt af, og det er romanens mareridtsscenarie, at det er tæt på at blive virkelighed.

Det er tydeligt, Niels Krause-Kjær befinder sig mere end godt i det politiske univers, han har sat sig for at udforske. Hans drivkraft er en velbegrundet bekymring for, hvad det er, der sker, når ikke blot gammeldags trusler er på spil, men nye udstyret med smarte algoritmer er på banen.

En genkendelig og bekymrende udvikling, og i stedet for at skrive atter en kronik om disse demokratiske udfordringer har Krause-Kjær formået at iklæde sin advarsel romanens kød og blod, fint bygget omkring sin noget ramponerede “helt”, Ulrik Torp. Om der er tale om en spændingsroman i traditionel forstand kan diskuteres, men romanen er under alle omstændigheder påtrængende vigtig læsning og en god opfølgning på forgængeren “Kongekabale”. Niels Krause-Kjær: ”Mørkeland” 299 sider, Lindhardt og Ringhof, er udkommet

Annonce
Niels Krause-Kjær: ”Mørkeland”. Foto: Lindhardt og Ringhof
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrudstyve smed PH-lamper fra sig

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];