Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Det politiske liv under pres

Niels Krause-Kjær. Foto: Thomas A/Lindhardt og Ringhof

Bøger: Der er valgkamp i Danmark. De liberale kæmper mod Arbejderpartiet om statsministerposten, mens De nyradikale og De nationale som partipolitiske opkomlinge forsøger at lægge de gamle partier i benlås ved at kræve en EU-afstemning.

Hermed er scenen sat for Niels Krause-Kjærs “Mørkeland”, en spændingsroman, der stiller skarpt på, hvordan det politiske liv udfolder sig i disse år. Samtidigt med, at der er skred i det partipolitiske, arbejder skjulte kræfter for, at Danmark ikke ender som et politisk “gakkelak-land”, hvor den politiske stabilitet og forudsigelighed helt er forduftet.

Det er sådanne lyssky kræfter, journalist Ulrik Torp, Krause-Kjærs alter ego, pludseligt er kommet på sporet af. Efter fem års arbejdsløshed er han i anledning af valget kortvarigt tilbage på sin gamle avis Dagbladet. Kort efter valget begås et uforklarligt mord på en ung fuldmægtig ansat i Indenrigsministeriet. Men Torp finder med et par hjælpere ud af, at mordet har forbindelse med et tilsvarende begået tilbage i 1973. Hans journalistiske instinkt vækkes, og for læseren bliver hans kortlægning af, hvad der ligger bag drabet, en konfrontation med en uhyggelig virkelighed.

Skal man tro romanens statsminister, er politik et stykke forfinet ingeniørkunst. Man hvad nu hvis indflydelsesrige grupperinger i samfundet mister troen på, at politikernes evner rækker? Hvad nu hvis det, der kaldes “den dybe stat”, rører på sig? Det kan så godt være, at deres manipulationer sikrer, vi ikke ender som et “gakkelak-land”, men hvad med demokratiet? Her vil den sidste fernis være endegyldigt slidt af, og det er romanens mareridtsscenarie, at det er tæt på at blive virkelighed.

Det er tydeligt, Niels Krause-Kjær befinder sig mere end godt i det politiske univers, han har sat sig for at udforske. Hans drivkraft er en velbegrundet bekymring for, hvad det er, der sker, når ikke blot gammeldags trusler er på spil, men nye udstyret med smarte algoritmer er på banen.

En genkendelig og bekymrende udvikling, og i stedet for at skrive atter en kronik om disse demokratiske udfordringer har Krause-Kjær formået at iklæde sin advarsel romanens kød og blod, fint bygget omkring sin noget ramponerede “helt”, Ulrik Torp. Om der er tale om en spændingsroman i traditionel forstand kan diskuteres, men romanen er under alle omstændigheder påtrængende vigtig læsning og en god opfølgning på forgængeren “Kongekabale”. Niels Krause-Kjær: ”Mørkeland” 299 sider, Lindhardt og Ringhof, er udkommet

Annonce
Niels Krause-Kjær: ”Mørkeland”. Foto: Lindhardt og Ringhof
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce