Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Farlig fanatisme

Gretelise Holm: "Dødfunden". Foto: HarperCollins
Gretelise Holm: ”Dødfunden”.

Bøger: Gretelise Holm er kendt og af mange beundret for sin samfundsrevsende journalistik, der har sat et utal af relevante emner under debat. Nogle af disse temaer er også centrale i denne roman, blandt andre forholdet mellem mand og kvinde, især set i ægteskabets regi; måske derfor har forlaget kaldt bogens genre for ”en hybrid mellem domestic noir og moderne sædeskildring”.

De problematiske relationer i parforholdene spiller nemlig tæt sammen med afdækningen af samtidens moralske og politiske forfald.

Antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green er gift med forlagsmanden Peter; en dag finder man Ellinor død. Er der tale om selvmord, eller er hun blevet myrdet?

Under optrevlingen af mysteriet involveres parrets to børn, datteren, den psykisk syge veganer og rawfood-addict Sarah, samt computernarkomanen Martin, sønnen, hvis ægteskab forliste, da konen blev træt og fandt en afghansk læge som sin nye partner. Følgelig bliver Martin en nemt manipulerbar fremmedhader.

Brikkerne til puslespillet er lagt frem, og den øvede aner allerede, hvordan det færdige resultat bliver, man merkt die Absicht.

”Dødfunden” skal først og fremmest roses for to ting: Makkerparret, der skal opklare sagen, ligner ikke de sædvanlige klichéer om lir i luften. Det andet opløftende element er den morbidt morsomme udlevering af datterens fanatiske ernæringsfilosofi: ”Vi er rawfood-veganere. Hverken jeg eller børnene spiser død mad”. Børnene har hun døbt Lilje og Urt!

Forfatteren har megen forståelse for sin syge person, men spidder samtidig den omsiggribende ernæringsfascisme og dyrevelfærdsdille, der i medierne afslører voksne mænd, som græder over en ko med tyndskid. Mennesker, der søger en sag at fylde deres liv med, er som bekendt farlige, og når det gælder politik, nationalisme og religion potentielt dødsens farlige, og dem er der nogle stykker af i ”Dødfunden”.

”Ellinor Green, som tydeligvis var på de fremmedes side, blev kaldt landsforræder og ret direkte truet på livet”, og Martin bliver som antydet manipuleret ind i en højreorienteret militant bevægelse, der blæser til angreb på ”kulturfascister, muslimer og deres medløbere samt feministerne”.

Der er tale om en asatro/Breivik-inspireret international gruppe, som sætter ideologi over hensynet til medmennesker, og det er glimrende, at forfatteren fokuserer på den slags galskab, men det lykkes ikke rigtigt Gretelise Holm at lade sine hovedkarakterer være talerør for andet end hendes eget ideologiske ståsted, klichéerne højre-venstre-orienteret får for gode kår, synes jeg.

Paradoksalt nok, når man tænker på den vigtige kritik af ideologisk fanatisme. For troværdighedens skyld og for at kunne tage romanen seriøst som problemdebattør, bør nuancerne være til at få øje på. Men altså: Til sidst går det de gode godt og (heldigvis!) de onde skidt. Bogen er hverken dødssyg eller dødfunden.

Gretelise Holm: ”Dødfunden”

256 sider. Harper Collins, er udkommet, 4 af 6 stjerner

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce