Annonce
Danmark

Boganmeldelse: Henrik Bruns "Operation nyttige idioter"

Ifølge forfatteren Henrik Brun er "Operation nyttige idioter" blot første bind i en serie spændingsromaner om PET-agenten Selma Brink. I nærværende bog får hun til opgave at rede trådene ud i forbindelse med drabet på flygtningeaktivist og samfundsdebattør Malin Østerlund, hvilket blandt andet fører hende til Tyskland, hvor Malin er fundet kvalt.

Undervejs i opklaringsarbejdet får hun hjælp af en højtstående tysk politimand, Janssen, og makuleringseksperten Pelle, der har set sit snit til at affotografere nogle tophemmelige dokumenter, som ligner dødslister over kendte, indflydelsesrige mennesker. Måske er drabet det første i et opgør mellem flygtningehadere og sympatisører, men hvem er de nyttige idioter, og hvem er deres dukkefører?

Den europæiske flygtningeproblematik er blevet et yndet emne for mange forfattere, hvis genrevalg dog er meget forskellige. Henrik Brun har valgt spændingsromanen, hvis kendetegn som bekendt er, at handlingen er helt central, mens persontegningen har lavere prioritet, og det demonstreres ret tydeligt i bogen. Ingen af dens personer kalder på psykologiske sonderinger, mens handlingen nok kan få en til at blade hurtigt til næste side, men på intet tidspunkt skabes den såkaldte thrillereffekt: stress og ophidselse.

Det bedste ved romanen er faktisk dens brud på "kravet" om, at skurke og helte skal være nemme at genkende, for først langt inde i teksten afsløres de konspirerende skurke.

Det kan altid diskuteres, om behandlingen af vigtige politiske og kulturelle samtidsproblemer skal være underholdende og dermed muligvis alvorsforflygtigende, men på den anden side kan nogle i spændingsromanens målgruppe sikkert få øjnene op for problemernes tyngde og derved undgå at indgå i skaren af nyttige idioter. Hvem de så end er.

Henrik Brun

"Operation nyttige idioter"

333 sider, People'sPress

Annonce
Henrik Brun: ?Operation nyttige idioter?. Foto: People'sPress
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce