Annonce
Danmark

Boganmeldelse: Hvem manipulerer med forskningsresultaterne?

Helle Vincentz. Foto: People'sPress

"Søster min" er en spændingsroman, hvor Helle Vincentz gennem sin hovedperson, antropologen Sofie Munk, tager livtag med en konfliktfyldt del af vores sundhedssystem. På den ene side står en medicinalindustri, som hele tiden vil produktudvikle og være først med nye effektive midler, der kan tjenes kassen på. Modsat står Lægemiddelstyrelsen, der skal sikre, at den medicin, som godkendes, lever op til det, der loves, og ikke påfører dens brugere utålelige bivirkninger.

Lyder det tungt? Måske, men ikke, når Helle Vincentz tager fat, for hun forstår at iklæde det hele kød og blod.

Sofie Munk har sin første arbejdsdag i CJ Consult, der tilbyder privat efterforskning. Opgaven, hun stilles over for, er speget, for i NomoDep Pharma er der gået noget galt med kommunikation med Lægemiddelstyrelsen. Det kan firmaets chef ikke leve med, og det bliver Sofies opgave at finde ud af, hvem der prøver at manipulere med Lægemiddelstyrelsen ved at sende dem ufuldstændigt forskningsmateriale.

Sofie får brug for alle sine talenter som antropolog for at finde frem til den, der har fordel af at bryde med medicinalfirmaets etik og se stort på den omhyggelige undersøgelse af et antidepressivt middel, man forventer sig meget af. Det bliver et spændende og koncentreret forløb, godt indfanget af Vincentz, og man fornemmer, at der for forfatteren er personlige ting på færde.

Hun vil ikke blot fortælle en vedkommende historie. Også Sofie er som hovedperson så interessant, at man som læser ser frem til mere med hende som aktør.

Helle Vincentz

"Søster min"

368 sider, People'sPress

Annonce
Helle Vincentz: ?Søster min?. Foto: People'sPress
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce