Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Lone Theils: ”Savnet. Hjemvendt 1”

Lone Theils. Foto: Hazel Thompson

Bøger: Efter en lidt faldende formkurve er tidligere journalist, men nu forfatter på fuld tid Lone Theils med “Savnet” tilbage i bedste krimi-storform. Allerede inden bogen havner i boghandlen, har den haft imponerende 13.000 lyttere eller e-bogslæsere. Det er sket i samarbejde med onlinetjenesten Mofibo, og den måde at lancere bøger på har fremtiden for sig.

Geografisk befinder vi os i Nordvestjylland, og serietitlen “Hjemvendt 1” angiver ikke kun, der er mere i vente fra den del af landet, vi befinder os også et sted, Lone Theils har et særligt forhold til. Det er med til, at handlingen, der udfolder sig i omegnen af Holstebro, har sin autentisk lokalkolorit.

Begivenhedsforløbet er startet 10 år før romanens nutidsplan. Under en tur til Hjerl Hede forsvandt en families ældste datter, Mille, sporløst. Det var politiassistent Signe Brasks første sag, og lige siden har den hjemsøgt hende. I årene efter har hun på årsdagen for den traumatiske begivenhed besøgt den lille familie for at bedyre, at sagen ikke er lagt på hylden.

Til Signes store overraskelse dukker Mille nu som 20-årig pludseligt op, og hun genforenes med familien. En lykkelig afslutning på en sag, der har plaget Signe og familien, eller er den nu så oplagt og lykkelig endda?

Der er hurtigt små tegn på, at tingene er mere komplicerede og gruopvækkende end først antaget. Hvordan det nærmere hænger sammen skal naturligvis ikke røbes, kun så meget, at Lone Theils yderst raffineret udfolder en barsk og kvalmende historie. Med Signe Brask ved roret har hun også fat i en hovedperson, man glæder sig til at få uddybet i kommende bind. Lone Theils: ”Savnet. Hjemvendt 1”. 320 sider. People’s Press, er udkommet 5 af 6 stjerner

Annonce
Lone Theils: ”Savnet. Hjemvendt 1”. Foto: People’sPress
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce