Annonce
Erhverv

Boghandler fra Ribe overtager to konkursramte Arnold Busck-butikker

Boghandler Lars Abrahamsen fra Ribe ejer nu fem bogbutikker i Danmark efter købet af to Arnold Busck-butikker. Arkivfoto
Boghandler Lars Abrahamsen fra Bog & Idé i Ribe har overtaget to af Arnold Buscks konkursramte bogbutikker. Det drejer sig om butikkerne i Haderslev og Valby, og dermed ejer den driftige boghandler nu fem butikker i Danmark.

Ribe: Boghandler Lars Abrahamsen fra Bog & Idé i Ribe ejer ud over butikken i Ribes gågade også en Bog & Idé i Aabenraa og en på Frederiksberg.

Nu føjer han yderligere to butikker til samlingen, i det han har overtaget de tidligere Arnold Busck-butikker i Haderslev og i Valby.

Butikkerne kom til salg, da Arnold Busck-kæden 27. april måtte meddele, at den gik konkurs, og tirsdag 19. maj overtog Lars Abrahamsen så officielt de to ny butikker.

- Jeg regner med at åbne hurtigst muligt og lige så snart, alt det praktiske er på plads. Alt personale fortsætter i de to butikker, da det er dygtige folk, siger Lars Abrahamsen og forklarer, at i alt 14 af de i alt 29 tidligere Arnold Busck-butikker i Danmark nu er overtaget af Bog & Idé-kæden.

Lars Abrahamsen begyndte som boghandler i Aabenraa i 2004, inden udvidede med butikken i Ribe i 2008. I 2017 blev han ejer af Bog & Idé på Frederiksberg, og nu kommer altså to ny butikker til i Haderslev og i Valby, som han overtager sammen med Jørn Jensen Bach, med hvem han også ejer butikken på Frederiksberg sammen med.

- Jeg kommer til at tilbringe én dag om ugen på Sjælland, men vil ellers fordele min tid på de tre butikker i Jylland. Jeg kommer fremover nok ikke til at være helt så meget i butikkerne som før, men det er vigtigt for mig, stadig at være blandt kunderne og have føling med livet i butikken, så det vil jeg stadig være, siger den driftige boghandler, der med bopæl i Ribe efter alt at dømme kommer til at tilbringe mest tid i Bog & Idé på Mellemdammen 16 i Ribes gågade.

- Vi vil stadig bevare den landsdækkende service, der er hos alle butikkerne i Bog & Idé, men samtidig tilpasser vi os det område, vi ligger i, og derfor bliver sortimentet ikke det samme i alle butikkerne, siger Lars Abrahamsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce