Annonce
Haderslev

Bogholderen Berit blev alternativ behandler: - Det er aldrig for sent at starte et nyt kapitel af sit liv

Berit føler, at hun har fundet en god balance mellem sine to jobs som henholdsvis bogholder og akupunktør. Arbejdet med at hjælpe mennesker giver overskud og glæde i hverdagen. Foto: Dorthe Rasmussen
Et sygdomsforløb åbnede den 55-årige Berit Terp Østergaards øjne for alternativ behandling. I en alder af 55 år er hun nu sprunget ud som akupunktør med klinikken NaturBalance i behandlerhuset Infinity Energi på Norgesvej.

HADERSLEV:  Berit Terp Østergaard fra Aarøsund har et budskab til alle, der er groet fast i faste rutiner og mangler gejst i deres hverdag.

- Det er aldrig for sent at starte et nyt kapitel i sit liv, konstaterer den 55-årige akupunktør, mens hun viser frem i sin nyindrettede klinik i behandlerhuset Infinity Energi på Norgesvej.

For cirka tre år siden blev Berit ramt af en mindre hjerneblødning.

Annonce

Det skete efter en periode med lidt for meget på "to do" listen.

- Efter mit sygdomsforløb, hvor jeg blev godt hjulpet med alternativ behandling, blev jeg nysgerrig på at lære mere omkring det. Jeg lærte først afbalancering i kinesiologi og fandt evner, jeg ikke vidste, jeg havde og passion for at hjælpe andre ad den naturlige vej, fortæller Berit Terp Østergaard.

Så det var grunden til, at hun i en sen alder sprang ud i en helt anden boldgade og tog en uddannelse som akupunktør.

Som salt og peber

I mange år havde Berit arbejdet som bogholder.

Det gør hun stadigvæk, men hun kan arbejde meget hjemmefra, og ved siden af har hun så sin klinik, der også er åben for klienter i weekender.

Berit føler, at hun har fundet en god balance imellem sine to beskæftigelser.  At arbejde med mennesker giver mere overskud til at klare regnskaberne.

-Netop det at have begge dele er som yin/yang eller salt og peber, om man vil. Det giver mig en balance, glæde og energi i hverdagen. At hjælpe andre giver bare så meget, så det er én af de bedste beslutninger, jeg har taget, fastslår Berit Terp Østergaard.


Netop det at have begge dele er som yin/yang eller salt og peber, om man vil

Berit Terp Østergaard, bogholder og akupunktør


Annonce

Klar med lørdagscafé

Hun har mange gange oplevet, hvad akupunktur kan gøre.

Behandlingerne har  blandt andet også sparet hendes mand for at få en ny hofte.

- Netop akupunktur er en effektiv behandlingsform, der bygger på gamle kinesiske teknikker, hvor formålet netop er det, jeg brænder for - nemlig at styrke kroppen til selv at reparere der, hvor der er behov for det, konstaterer Berit Terp Østergaard.

Til august starter hun også noget fem-punkts akupunktur  café op i behandlerhuset, hvor man lørdag formiddag kan komme forbi og få sat nåle i, nyde en kop Nada-te og få et pusterum fra hverdagen en times tid,  hvor man sidder og slapper af med nåle  i ørerne.

- Hos mig bestemmer man selv, om man vil have sat nålene i standard eller individuelt efter ens egne behov, fortæller Berit Terp Østergaard.

Man kan tilmelde sig lørdagscaféerne på Naturbalance.dk

Berit Terp Østergaard elsker sommerfugle. Hun har dem i sit firmalogo, ligesom hun har fået lavet en tatovering på anklen af en sommerfugl:- Livet er skrøbeligt som en sommerfugl, og man skal passe godt på det. Men man skal også turde springe ud i det og gøre de ting, man drømmer om, inden det er for sent. Foto: Dorthe Rasmussen
Berit Terp Østergaard er klar til at tage imod klienter i NaturBalance. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Haderslev For abonnenter

Dyk ned i tallene: Her er ugens regnskaber fra Haderslev

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Bomberyddere sendt til Kruså: Brand i krudt og kemikalier

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold

Live: SønderjyskE møder AGF i bundbrag

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Aabenraa

Næstformand forstår det ikke: Nu flyttes børn fra omstridt specialskole

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Danmark For abonnenter

Det danske mindretal er braget ind i det tyske parlament: Har fået 55.330 stemmer og overgået alle forventninger

Sydjylland

Bomberyddere sendt til Kruså: Brand i krudt og kemikalier

Kolding

Se video med sygeplejerske Sara Zamzam: Derfor forlod vi arbejdet i dag

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Haderslev

Lyt med: It-svindlere rammer igen og igen det samme telefonnummer

Annonce