Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Døden lærer os om livet

”Hvad døden har lært mig om livet” – en bog, hvor døden har hovedrollen, men ikke en trist bog. Derimod en tankevækkende bog. Pr-foto

- Det er døden, som gør livet vigtigt. Hvis vi levede uendeligt, var det jo ligegyldigt, hvad vi puttede i dagen ...

Sådan formulerer overlæge Lisa Seest Nielsen sin holdning i en ny, tankevækkende bog, der behandler døden som tema. Faktisk ikke for at bekæmpe dødsangst. Tværtimod. Snarere for at få os til at tænke lidt mere over livet, mens vi står midt i det - og kan bruge det.

Lisa Seest Nielsen, der er overlæge på intensivafdelingen på Kolding Sygehus, er én af 21 begavede, emotionelt åbne mennesker, der i bogen ”Hvad døden har lært mig om livet” drager konklusioner om døden - på baggrund af egne erfaringer. Det er - for hendes som for de andre forfatteres vedkommende - gjort med omtanke, værdighed og med en alligevel realistisk tilgang til emnet. Vi skal alle dø.

Det eneste i livet, der er helt sikkert, er, at det afsluttes med døden. Alt derimellem består af muligheder og spørgsmålstegn. Men døden er punktum. Om der er noget på den anden side, er op til den enkelte af vurdere - og tro på eller lade være. Men døden er indiskutabel.

Annonce

Få mere ud af livet

"Husk, at du skal dø", skriver Kristeligt Dagblads begavede chefredaktør Erik Bjerager i bogens forord. Han henviser til et besøg på den græske ø Athos, hvor der bor tusindvis af munke. Bjerager mødte en munk, som lod sig fotografere nede i en åben grav, hvor en af hans venner snart skulle stedes til hvile.

- På den måde husker jeg, at jeg skal dø, sagde munken.

Bjerager funderer over, at sådan har det moderne menneske det ikke. Jo, vi ved det godt, at døden kommer. Men vi tror alligevel ikke rigtig på det. Bjerager synes, vi skal huske på døden. Ikke for at ødelægge humøret. Men for at få mere ud af livet.

Det er samme tanke, der præger stort set alle indlæggene i bogen. Der er 21 forfattere, og det fører for vidt at remse dem alle op. Men ud over Lisa Seest Nielsen fremragende indlæg udmærker blandt ansre Gurli Marie Kløvedal sig med et smukt essay blandt andet om faderen, eventyreren og søfareren Troels Kløvedal, der havde et meget naturligt, realistisk syn på døden.

Der er også spændende indlæg fra blandt andre forfatter Merete Pryds Helle, forhenværende minister Søren Gade, skuespiller Bodil Jørgensen, forfatter Naja Marie Aidt samt tidligere formand for Etik Råd overlæge Ole Hartling.

”Hvad døden har lært mig om livet - 21 personlige fortællinger”

Fire stjerner ****

192 sider

Kristeligt Dagblads Forlag

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Bliv kuponvinder med butikkerne i Varde

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce