Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Den scene skulle der to mennesker til at skrive

”Helle Erobreren” er en fornøjelig roman, men læs den ikke, hvis De står foran en indlæggelse og en operation. Pr-foto
Der er masser af galskab, men der er en vis mening med den i Morgenthaler og Tüxens fornøjelige roman ”Helle Erobreren”.

Bøger: Hvis man står på venteliste til en operation på et sygehus, skal man nok ikke læse romanen ”Helle Erobreren”, som tegneserie-ikonet Anders Morgenthaler og radioværten Marie Louise Tüxen har skrevet. For undervejs i den festlige historie optræder en formidabel håndværksslagter ved en fejl i rollen som kirurg. Det er ikke betryggende i virkeligheden. Men i denne roman virker det storartet.

Helle Anja Janning er en formidabel slagter. Hun er en mester i håndværket, men alt går galt. Hun bliver arbejdsløs og skal i aktivering på Nykøbing Falster Sygehus. Men lige da hun møder, kommer ambulancen susende ind med en kvæstet - og i den almindelige forvirring bliver Helle forvekslet med den polske turnuslæge Natalia Nowak, der ventes at møde den dag. Og så kører løjerne.

Helle kan lægge et snit, så selv lægerne imponeres. Den ene løgn fører den næste med sig, og Helle benytter lejligheden til at få sig et nyt liv og en ny identitet. Det hele ender godt med Helle som en idealistisk og dygtig leder på et hospital for nødlidende børn under sydens sol.

Annonce

Mening med galskaben

”Helle Erobreren” er fest og farve, men der er en vis mening i galskaben. Livets absurditet stilles frem, og både Morgenthaler, der har udtænkt plottet, og Marie Louise Tüxen, der har formet karaktererne, har haft heldige hænder. Der er - som altid - når Morgenthaler er involveret, helt groteske og overpinlige scener.

”Helle Erobreren” er ikke en bog, man kun kommer til at grine af. Men bliver også flov og må se sig over skulderen for at finde ud af, om der er nogen, som læser med. Og tæerne krummes nu og da, fordi det er så pinligt.

Der er eksempelvis en scene, hvor Helles ekskæreste bliver indlagt på sygehuset med et sennepsglas i anus. Den scene rummer al den forvirring, Holberg kunne lægge i en komedie - men også alt det pinlige, som kun Morgenthaler kan præstere. Tegneserie-mesteren siger selv:

- At skrive den scene helt ud krævede både at gå langt ud i det groteske og samtidig gøre det menneskelig og relaterbart. Det skulle der to til ...

Og de kan begge glæde sig over en god start på det, som de overvejer at gøre til en romantrilogi.

Anders Morgenthaler og Marie Loise Tüxen

”Helle Erobreren”

Fire stjerner ****

282 sider, Gyldendal

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce