Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Fire guldklumper fra det mægtige bjerg

Camilla Grebe, "Dvale". PR-foto
Mængden af krimier er nærmest uoverskuelig - her fire korte anmeldelser fra stakken.

Bøger: Krimibølgen må da snart aftage. Sådan har både forlagsfolk og anmeldere sagt i årevis. Kendsgerningen er, at krimibølgen skyller ind over verden. Der udkommer flere kriminalromaner end nogensinde. Det er ikke alene et dansk fænomen. Det gælder i de fleste europæiske lande - og i såvel USA, Canada som Australien.

Mængden af udgivelser inden for krimigenren er nærmest uoverskuelig. I denne uge har Bogkassen valgt ud fra bjerget af krimier - og bringer korte anmeldelser af fire bøger, vi vil anbefale, så forskellige de end er.

Annonce
Daniel Silva, "Den anden kvinde". PR-foto

1 Det store anslag

I 2017 og 2018 høstede svenske Camilla Grebe stor succes med romanen ”Husdyret”. Først blev den kåret til Årets svenske Krimi i 2017 - og året efter vandt hun ”Glasnøglen” for bogen - kåret som bedste skandinaviske krimi.

Nu er Grebe på banen igen med romanen ”Dvale” - og det store talent træder tydeligt frem. En ung mand er kommet på kant med en narkoliga og flygter til et øde sted. Han får job hos en kvinde. Han skal hjælpe med at passe hendes hjerneskadede teenagesøn.

Parallelt med denne historie efterforsker politiet en drabssag, hvor ligene af to unge mænd findes nedsænket i vandet. Og så viser det sig, at der er sammenhæng mellem drabssagen og den unge mands nye hjem hos kvinden med den hjerneskadede søn.

Camilla Grebes historie er skrevet med det store anslag, der fortæller, at her er en forfatter! Hun skriver litteratur, forklædt som krimi - ikke omvendt, som så mange andre.

”Dvale” udgives af Lindhardt og Ringhof.

464 sider

Fem stjerner *****

2 Set før, men god

Historien om en hemmelig, russisk agent, der er på nippet til at sikre sig den ultimative magt og afgøre den globale verdensorden, er set før. Både i krimi- og filmverdenen. Og alligevel: Selv om Daniel Silvas nye roman ”Den anden kvinde” netop handler om en sådan agent, er romanen alligevel hamrende god. Den er forfriskende, velskrevet - og spændende.

I Andalusien i Spanien sidder en fransk kvinde og skriver på sine erindringer. Hun fortæller om en mand, hun en gang elskede i Beirut, om et barn, der blev taget fra hende, som resultat af Kremls straf - og hun ved, hvem den hemmelige agent er, som russerne har anbragt i Natos top. En enkelt mand har muligheden for at afsløre denne agent - nemlig chefen for den israelske efterretningstjeneste - Gabriel Allon.

Han påtager sig opgaven. Og derefter er hver time et spørgsmål om overlevelse. Altså en helt klassisk spændingsroman, men tænkt og skrevet ud over det sædvanlige.

”Den anden kvinde” er på 374 sider og udgives af Harper Collins.

Fire stjerner ****

Dan T. Sehlberg, "Det brændende brev". PR-foto

3 Hun må have skrevet

”Det brændende brev” er en spændende krimi fra svenske Dan T. Shelberg, manden bag den internationale thriller-succes ”Mona” fra 2013.

Den nye roman er fortællingen om Niklas Fors, der mister sin kone ved et flystyrt. Midt i sorgen bliver han besat af tanken om, at hun må have brugt de sidste minutter af sit liv til at skrive et brev til ham. Niklas beslutter sig for at finde dette brev. Søvnløs og desperat søger han ind i en verden, hvor flystyrt er noget, der drives forretning på.

Blandt andet bortauktioneres dødsdømte passagerers sidste ord på et makabert sort marked. Niklas får advarsler om at holde sig væk, men han vil finde det brev. Og pludselig går det op for Niklas, at et par mystiske dødsfald omkring ham ikke er tilfældige.

”Det brændende brev” udgives af forlaget Rosinante og er på 360 sider.

Fire stjerner ****

Joakim Zander, "Vennen". PR-foto

4 Vemodigt punktum

Med romanen ”Vennen” sætter Joakim Zander punktum for trilogien om juristen Klara Walldéen. Trilogien består ud over ”Vennen” af debutromanen ”Svømmeren” fra 2013 og efterfølgeren ”Broderen”. Begge romaner har været indstillet til titlen som bedste svenske krimi.

”Vennen” er i samme kategori. En praktikant på den svenske ambassade i Beirut møder en krigsfotograf. De slutter et nært venskab - men så dukker en medarbejder fra den svenske efterretningstjeneste op og fortæller, at krigsfotografen i virkeligheden er terrorist. Samtidigt oplever Klara Walldéen, at hendes gode veninder hjemme i Stockholm bliver anholdt af sikkerhedspolitiet. Klara vil hjælpe - og begynder at samle et stort puslespil, hvor brikkerne først peger mod Bruxelles, siden mod Beirut.

Det er en spændende og velskrevet roman, og det er lidt vemodigt, at Zander dermed er nået til vejs ende med trilogien.

”Vennen” er på 415 sider og udgives af Gyldendal.

Fire stjerner ****

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce