Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Gribende bog om krigens største dag

”Den længste dag” - bogen om de allieredes landgang i Normandiet 6. juni 1944. Bogen udkom første gang i 1959. Den nye udgave er en perle. Pr-foto
Ny udgave af Cornelius Ryans bestseller om D-dag er enestående - i såvel udseende som indhold - det er en bog, der yder de allieredes enorme indsats fuld respekt.

Bøger: Det var i de tidlige morgentimer 6. juni 1944. På en sandstand i Frankrig lå tusindvis af amerikanske soldater næsten ubeskyttede mod voldsom tysk maskingeværild. Tabene var frygtelige. Så råbte brigadegeneral Norman Cota (der er strid om, hvem dette citat egentlig skal tillægges, red.): "Mænd, denne strand er for to slags mennesker. De døde og dem, der skal dø. Skal vi så for helvede se at komme videre!".

Det syntes hans folk var en god idé. De stormede op over stranden og nedkæmpede efter blodige opgør det tyske forsvar. Men i en grusom time den morgen var invasionen på vippen. Det tyske forsvar af den franske kyst var lagt i hænderne på den legendariske general Erwin Rommel, ”Ørkenræven”. Han vidste, at slagets første timer ville få enorm betydning. Til sin adjudant sagde Rommel halvanden måned før de allieredes invasion: Tro mig - de første 24 timer af invasionen bliver helt afgørende. - Tysklands skæbne afhænger af udfaldet. For de allierede såvel som for Tyskland bliver det den længste dag ...

Og således blev det en tysk general, der kom til at sætte navn på en af de største begivenheder under Anden Verdenskrig - måske den næststørste, overgået af de to atombomber over Japan. Den længste dag - D-dag. Op mod 20.000 mennesker mistede livet den dag. I forhold til de forfærdelige tabstal under Anden Verdenskrig var det faktisk ikke så voldsomt. Slaget ved Stalingrad kostede mange flere menneskeliv. Men D-dag blev betegnelsen for ét døgn under seks års krig. Det døgn, hvor krigen balancerede på knivsæggen.

Annonce

Spændende øjenvidner

Allerede i 1959 udgav den irsk-britiske journalist og forfatter Cornelius Ryan den fremragende bog ”Den længste dag”. Han var mere end tre år om at samle stof og skrive - og bogen blev en international bestseller aldeles omgående. Sidenhen kom den til at danne grundlag for storfilmen af samme navn med skuespillere som John Wayne, Henry Fonda, Richard Burton, Sean Connery og Robert Mitchum i fremtrædende roller. Nu er der kommet en ny, forbedret og ikke mindst forskønnet udgave af ”Den længste bog”. Det er simpelthen en perle af en bog. Intet mindre.

Cornelius Ryan har ikke haft noget med den nye udgivelse at gøre. Han døde i 1974 af prostatakræft i en alder af kun 54 år, men hans britiske forlag har valgt at genudgive bogen i anledning af 75-årsdagen for D-Dag. Bogen er i stort format, trykt på fremragende papirkvalitet, rummer en række imponerende fotos og oplysende tekster, dels i journalistik form, dels i form af en række dokumenter fra de ledende officerer, der var involverede i slaget.

Ryan interviewede en masse mennesker, der deltog i opgøret. Disse interviews er også med i den nye udgave. De giver bogen en helt særlig karakter. Den nye udgave af ”Den længste dag” yder den allierede indsats og de store ofre 6. juni fuld respekt. Bogen beskriver en forfærdelig dag. Men den er ikke desto mindre en komplet oplevelse. Den udgives i Danmark af forlaget Gyldendal. Den er på lidt over 400 sider med masser af fotos og nogle flotte, informative kort over invasionsområderne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce