Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Nyt fra pigen, der gør digte til bestsellere

"Solen og hendes blomster" er den anden digtsamling fra indiske Rupi Kaur. PR-foto
Indisk-canadiske Rupi Kaur er godt i gang med at følge op på sin egen succes med en digtsamling, der er helt enkel, lidt gammeldags, men stærkt gribende.

Bøger: Der er skrevet mange digte om kærlighed. Intet har optaget digterne mere gennem menneskehedens lange, dramatiske historie. Selvfølgelig fordi intet har optaget menneskene mere. Kærligheden er og bliver det største.

Men derfor er det ikke sikkert, at digtene bliver solgt - eller læst af ret mange. I Danmark er en digtsamling solgt i 500 eksemplarer en succes. Men så er der undtagelserne. Også i Danmark har vi de senere år set store oplagstal for digtsamlinger, nogle få i over 200.000 eksemplarer. Men at sælge over tre millioner eksemplarer af en digtsamling - det kræver sin mand - eller kvinde. Men det præsterede Rupi Kaur, indisk-canadisk kvinde, da hun debuterede for få år siden med bogen ”Mælk og honning”.

Dengang 25-årige Kaur bragede igennem den litterære lydmur på verdensplan med digtene, der var enkle, men gribende - ledsaget af hendes egne elegante, men enkle vignetter. Der var kærlighed i hver linje i den bog - men også en masse kvindepolitik, en masse oprør - en smule provokation - men først og fremmest et vemod, der rislede gennem det hele. Som om Rupi Kaur midt i sit fanden-i-voldske digtersind havde ondt af mennesker.

Nu er Rupi Kaur på gaden med en ny digtsamling, ”Solen og hendes blomster”, og den vil også nå en masse topplaceringer på diverse bestseller-lister. Og det fortjener den. Bogen er både smuk, gribende - og klog, og endnu en gang illustreret af Rupi Kaur. En række poetiske vignetter passer til stemningen i de enkelte digte. Ord og streg kunne ikke klæde hinanden bedre.

Annonce

Glæden og smerten

Det handler om kærlighed - det hele. Og om hvor svært det er med mennesker. Vi falder for hinanden. Men nu og da holder interessen op. Og nu og da sker det kun for den ene part. Så står den anden tilbage med smerten. Rupi Kaur skriver:

”Jeg rakte ud efter den sidste buket blomster

du gav mig

Nu visne i deres vase

en

efter

en

plukkede jeg deres hoveder af

og åd dem”

Teksterne i ”Solen og hendes blomster” kredser om sorg og brud. Digtene rækker ud mod unge mennesker, der på vej ind i livet oplever kærlighedens mægtige kræfter - og de rører ved modne mennesker og ved ældre. Tænder lys over minder og bærer den smerte, de fleste voksne mennesker kender til. Måske har én og anden tænkt som Rupi Kaur:

”Du gik / og jeg ville stadig have dig / Alligevel fortjente jeg én / som var villig til at blive"

Ja, sådan er det jo. Alle mennesker fortjener én, som er villig til at blive.

Kaur rammer igen, når hun skriver: ”Jeg har ikke brug for den slags kærlighed / der er drænende / Jeg vil have én / som giver mig energi…..”

Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt tænkt sådan?

Men hos Rupi Kaur som i virkeligheden: Glæden, legen, lysten, kærligheden kalder solen frem. Så kommer skyggerne måske senere. Men vi kender glæden. Som når Kaur skriver:

”Bier kom efter honning / Blomster fniste da de / klædte sig af / for at blive taget / solen smilede / - den anden fødsel”

En bevægende og dejlig samling digte.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce