Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Vi må tage hatten af for den helgen

Bogen om Frans af Assissi er en interessant fortælling om et enestående menneske - men samtidig en god ledsager på en rejse til Italien anno 2019. Pr-foto
Frans af Assisi vendte ryggen til rigdommen og ansigtet mod mennesket - ny bog følger de veje, som Frans gik.

Bøger: Der er noget enestående over historien om den hellige Frans af Assisi. Noget, der griber og holder fast, uanset om man er katolik eller lutheraner, ja, om man er kristen eller ikke-troende. For alle mennesker er historien om Frans en rigtig god historie. Og blandt alle den katolske verdens helgener - og helte - står Frans som noget ganske særligt. Han var på én gang så enormt menneskelig og så enormt anderledes.

Den tidligere P1-vært og redaktør, journalist og forfatter Jørgen Johansen har skrevet en dejlig bog om den hellige Frans. Jørgen Johansen har gået i den hellige mands fodspor og valgt de veje, som Frans valgte. Rundt i Italien, mens han talte Guds ord - og kærlighedens sag. Kærligheden mellem og til mennesker.

Det er en dejlig bog, af flere grunde. Først og fremmest fordi den fortæller historien om et dejligt menneske. Frans af Assisi er en mand, jeg gerne ville have truffet. Men også fordi bogen skildrer en tid og et land, som er fascinerende. Jørgen Johansens rejse i den hellige mands fodspor kan gentages af alle, der har lyst til at prøve - til at se - og til at forøge at trække tråde tilbage til den del af den europæiske middelalder, der var præget mest af oplysning og kristendom. Helt banalt: Bogen er også en glimrende turistguide for Italiens-farere.

Annonce

Levede i ydmyghed

Frans af Assisi blev født omkring 1181. Han var søn af en velhavende købmand i Umbrien, men som ung fik han et guddommeligt kald. Han forærede alt jordisk gods væk og fraskrev sig arveandelen i familiens formue. Han begyndte at omgås de spedalske og de fattige - hjalp dem - og vendte deres øjne og øren for kristendommen og Gud. Sidenhen stiftede han Franciskanerordenen, den munkeorden der først og fremmest havde ydmyghed som et ideal.

Jørgen Johansen trækker et par særdeles interessante linjer op i denne bog, fordi han også beskæftiger sig med de spor, som Frans satte, som stadig betyder noget. Arven efter Frans forvaltes i Assisi, som er centrum for spiritualitet og i høj grad bygger på noget så ”moderne” som ønsket om bæredygtighed i omgang med naturen. Frans af Assisis var ikke alene optaget af at hjælpe mennesker, her og nu. Han var også optaget af et etisk perspektiv, så jorden, naturen, blev bevaret for kommende slægter. Manden var en helgen i sin tid - men var så mange århundreder forud for sin tid, at han kunne være blevet partiformand i et demokratisk, vestligt land den dag i dag. Hatten af for den helgen - og for bogen om ham.

Jørgen Johansen

”På Frans af Assisis veje”

Fire stjerner ****

243 sider, illustreret

Kristeligt Dagblads Forlag

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce