Annonce
Kultur

Bogkassen: Kendsgerninger om D-dag

Den største armada, som verden endnu havde set blev sendt til Frankrig 6. juni 1944. Operation Overlord var indledt. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
De allierede gik i land på Normandiets kysts i Frankrig 6. juni 1944. Invasionen havde kodeordet ”Operation Overlord”.

Det er historiens hidtil største militære operation. Der deltog næsten 200.000 allierede soldater i operationen. Næsten 5000 skibe var med, deriblandt store flådestyrker med kraftige slagskibe, som bombarderede de tyske stillinger på kysten. Mere end 11.000 fly sikrede de allierede stor overlegenhed i luften - og bombede tyske stillinger. Næsten 20.000 køretøjer blev sat i land på kysten.

Invasionen indledtes et kvarter efter midnat, da faldskærmstropper fra 82. og 101. amerikanske luftbårne divisioner sprang ud over Normandiet. Fem minutter senere - og et halvt hundrede kilometer væk - sprang udvalgte folk fra briternes 6. Luftbårne Division ud for at være stifindere for senere nedkastninger af faldskærmstropper.

Selve invasionen på kysten begyndte kl. 6.30 efter et voldsomt bombardement af de tyske stillinger. Bombardementet havde dog ikke den lammende virkning på det tyske forvar, som de allierede havde håbet. Derfor mødte navnlig de amerikanske landgangsstyrker i første bølge overordentlig hård modstand.

Annonce

Stort tabstal

De allierede havde delt kyststrækningen op i fem landgangs-zoner, kaldet Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword. Amerikanerne angreb på Utah og Omeha, briterne, australierne, new zeelænderne og canadierne på Gold, Juno og Sword. Navnlig på Omaha Beach var kampene voldsomme, og de amerikanske landgangsstyrker blev fastholdt i en morderisk ild på stranden, inden det lykkedes dem at kæmpe sig op i klitterne. Omaha Beach var D-dags helt store blodbad.

I løbet af invasionens første 24 timer anslås de allieredes tabstal til omkring 10.000 - enkelte militæreksperter mener endda, at tallet snarere er 12.000. Amerikanerne havde omkring 6.500 døde, medregnet de store tab i 82. og 101. luftbårne divisioner, der i alt mistede 2.500 mand. Briterne mistede sandsynligvis omkring 2.500 mand, deriblandt 650 soldater fra 6. Luftbårne Division.

De tyske tab på D-dag er aldrig blevet opgjort officielt, og der er stor forskel på eksperternes vurderinger. Tabstallet på tysk side bliver således anslået at være fra 4.000 til 9.000 mand. Men ved udgangen af juni meddelte feltmarskal Rommel, at de tyske tab i Normandiet i perioden fra invasionen til månedens udgang i alt omfattede 250.000 soldater, 354 officerer - og 28 generaler.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce