Annonce
Kultur

Bogkassen: Svensk debutant vinder Nordens top-krimipris

Stina Jackson med prisen for årets bedste svenske krimi i 2018. Det er første gang, denne pris bliver givet til en debutant. Pr-foto
Stina Jackson tildelt ”Glasnøglen” for romanen ”Sommermørke”, der foregår i vildmarken i Nordsverige - det er en roman langt ud over det sædvanlige i krimigenren.

Prisvinder: For en gangs skyld er der uddelt en nordisk litteraturpris, som ikke vil skabe debat, men derimod blive mødt med udbredt tilfredshed. Forleden besluttede Det Skandinaviske Kriminalakademi nemlig, at prisen for det seneste års bedste nordiske krimi skulle gå til 36-årige Stina Jackson for romanen ”Sommermørke” - eller ”Silvervägen”, som romanen hedder på svensk.

Den beslutning kan der ikke sættes en finger på. Romanen rækker langt ud over det, mængden af kriminalromaner sædvanligvis kommer i nærheden af. Bogen udkom på dansk i februar 2019. Her i ”Bogkassen” jublede vi og gav fem stjerner for en roman, der ikke alene var en spændende krimi, men også skrevet og tænkt på en måde, så bogen blev løftet op til at være stor litteratur. En fornem præstation, ikke mindst fordi bogen er skrevet af en debutant. Det mærker man ikke noget til som læser. ”Sommermørke” er helstøbt, både som krimi og som litteratur.

”Glasnøglen” hedder den største pris, en krimi kan vinde i Norden, og ser man på listen over tidligere vindere, fortæller den noget om niveauet. Blandt tidligere pristagere er forfattere som Henning Mankell, Stieg Larsson, Leif Davidsen, Håkan Nesser, Jussi Adler-Olsen og Jo Nesbø.

Feltet af nordiske krimiforfattere er både stort og stærkt. Men debutanten Stina Jackson formåede at vinde. Det siger noget om både hende og ”Sommermørke”, at hun med sin bog blandt andre besejrede Håkan Nesser og hans forrygende roman ”De venstrehåndedes forening”. Den ville vinde de fleste konkurrencer de fleste steder. Bare ikke lige i Skandinavien - i år.

Annonce

Stina Jackson

Født som Stina Olofsson i 1983. Voksede op i Skellefteå og gik på Anderstorpskolans Gymnasium.

Hun blev student i 2002 og flyttede et par år senere til Stockholm for at studere jura.

I 2006 giftede hun sig med amerikaneren Robert Jackson og flyttede sammen med ham. Parret bor i dag i Denver, Colorado, hvor Stina Jackson studerer jura på universitetet.

Den stille desperation

”Sommermørke” foregår i det nordlige Sverige - i de mægtige skovområder i midnatssolens land. Her kører en skolelærer hver nat rundt i bilen. Han har en ladt pistol i handskerummet - og en mængde cigaretter inden for rækkevidde. Lelle hedder manden. For tre år siden forsvandt hans teenagedatter. Hun ventede på en bus for at tage på arbejde. Men forsvandt sporløst.

Lelle vil vide, hvad der skete - og vil finde frem til, hvor datteren er. Han søger sandheden, uanset hvor brutal den måtte være. Samtidig flytter Meja med sin mor til Nordsverige for at bo hos en mand, som moderen har truffet ”på nettet”. Meja er på alder med Lelles datter. Hun kæmper for at finde sig til rette i de nye omgivelser. Hun føler sig ensom - og hun og Lelle knyttes sammen af ensomheden. Og så forsvinder der igen en ung pige i de øde skove. Derfra tager handlingen fart frem mod det.

Stina Jackson formår i nærmest underspillet stil at skildre Lelles liv, og hun rammer dybt med skildringer af både mennesker og den på én gang vidunderlige og skræmmende natur. Mennesker bliver små i ødemarken. Det er stor nordisk natur, der udgør kulisserne i en stor nordisk roman.

En bog over Atlanten

Stina Jackson er født i den store, svenske ødemark mod nord. Hun fortæller, at det var en længsel efter denne natur, der satte hende i gang med at skrive. Hun er amerikansk gift og bor i Denver, Colorado. Men hun valgte at skrive en bog, der foregår i Sverige - og hun skrev på svensk. Og mailede manuskriptet over Atlanten.

Bogen udkom i Sverige i maj 2018 og blev en kæmpesucces. Alene i Sverige har romanen solgt næsten 300.000 eksemplarer, og i slutningen af året vandt bogen titlen som bedste svenske krimi.

Siden er romanen udkommet i flere lande. I Danmark er det forlaget Lindhardt og Ringhof, der udgiver den. Stina Jacksons danske redaktør, Marie Dissing Storm, siger:

- Det er så velfortjent. Da vi hos os første gang læste manuskriptet, kunne vi med det samme mærke, at her var noget helt specielt inden for krimier. ”Sommermørke”, som vi valgte at kalde romanen, er forrygende.

Alene i Sverige har romanen solgt næsten 300.000 eksemplarer, og i slutningen af året vandt bogen titlen som bedste svenske krimi. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce