Annonce
Kultur

Bogkassen: Uforpligtende men morsom engelsk roman

”Du må aldrig glemme mig” er underholdende humor. Pr-foto
Historien om risikoen ved at være kæreste med en komiker på et tidspunkt, hvor alt går galt.

Bøger: ”Du må aldrig glemme mig” er titlen på skotske Mhairi McFarlanes seneste roman. Den er en fornøjelse. Der er ikke tale om stor, dybsindig litteratur, men om en uforpligtende, morsom fortælling. Rigtig ferielæsning.

Vi møder Georgina Horspools i en uge, hvor alt går galt. Hun bliver fyret fra sit job på den mest elendige restaurant i Sheffield. For at komme sig over fyringen tager Georgina på uanmeldt besøg hos kæresten, der er en halvkendt standup-komiker. Hun finder ham i sengen med en anden og vælger at slå op, og styrter så byen rundt for at finde et nyt job. Det lykkes.

Og så viser det sig, at den nye chef er hendes gamle skolekæreste, hendes livs kærlighed - dengang. Hun har ikke set ham siden skolens afslutningsfest.

Annonce

Gammel kærlighed

Og så - mens Georgina går og spekulerer på, om det er rigtigt det der med, at gammel kærlighed aldrig ruster - begynder ekskæresten, standup-komikeren, at bruge detaljer fra deres forliste forhold i sine shows. Georgina morer sig ikke helt så meget som det øvrige publikum. Men livet går videre - og måske mod bedre tider.

Mhairi McFarlane er født i Skotland I 1976. Hun studerede engelsk på University of Manchester og har arbejdet som journalist, til hun i 2012 udgav sin første roman, ”Findes der en, findes der flere”. Den seneste roman er hendes femte - og sammen med den første også de bedste.

Mhairi McFarlane

”Du må aldrig glemme mig”

Fire stjerner ****

432 sider, Harper Collins Nordic

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];