Annonce
Portræt

Bogudgivelse: Ole har skrevet på sin roman i 15 år

Til daglig lærer han eleverne på Grindsted Gymnasium & HF at pille en tekst fra hinanden. På mandag udkommer Ole Dalsgaard Pedersens første roman. Foto: André Thorup
Ole Dalsgaard Pedersen, gymnasielærer i Grindsted, får på mandag udgivet sin første roman. Han er allerede i gang med den næste, men eleverne på GG skal ikke forvente, at det er dansklærerens egen bog, der bliver pensum.

Grindsted/Høgelund: "Rutebilen standsede med et dybt suk på den øde landevej".

Det er den første sætning i Ole Dalsgaard Pedersens roman "Ned til fjorden", som udkommer på mandag. Ole Dalsgaard Pedersen er til daglig dansk- og dramalærer på Grindsted Gymnasium & HF - og har været det i 27 år - og ved siden af har han levet et stilfærdigt forfatterliv.

Romanes første sætning havde Ole Dalsgaard Pedersen i hovedet, da han for 15 år siden var på forældreorlov og sagde til sig selv: Nu vil jeg skrive en roman.

- Jeg kunne godt lide den sætning og tænkte, at den ville være et fint afsæt, siger Ole Dalsgaard Pedersen, der allerede fra dag ét havde en idé om, at han ville skrive om forskellige tidsaldre.

Annonce
Der kom solstråler ned til ham mellem buskens gulnende blade, og han lagde mærke til nogle afpillede stilke, der engang havde båret små røde bær. Nu fik han øje på et edderkoppespind, et rigtig flot et. Og der sad en edderkop lige i midten!
Kjeld kunne mærke hjertet banke. Han havde aldrig før set et så flot edderkoppespind – et så helt og perfekt. Edderkoppen var helt ubevægelig.

Tidsbilleder

Det er blevet til en roman, der med udgangspunkt i to dage i 1991 sender fortælleren Kjeld tilbage i erindringen til barndommen i 1960'erne og ungdomsliv og studietid i 1970'erne og 80'erne.

- Jeg har trukket meget på mine egne erindringer og skriver om rum, jeg kender godt. Men når jeg beskriver et hus, er det ikke min egen families hus, men måske genboens. Jeg har også fundet på andre navne og trukket fra og lagt til, selv om det nyeste i dag er autofiktion, hvor forfatterne skriver om sig selv. Jeg ville hellere camouflere lidt, forklarer Ole Dalsgaard Pedersen.

Hvordan skriver man

Ole Dalsgaard Pedersens skrivelyst blev tændt for 17-18 år siden, da han var med i en novellekonkurrence om land og by - "bare for at se, om jeg kunne". Det kunne han, hans novelle kom med i antologien, der efter konkurrencen blev udgivet.

Han er uddannet i dansk og drama, har i mange år undervist i litteratur og instrueret forskellige forestillinger og musicals. Nu ville han skrive.

- Hvordan gør man, når man skriver en roman? Det ville jeg gerne finde ud af. I begyndelsen er det let. Alle muligheder er åbne, og så begynder rammen at sætte sine begrænsninger, og personerne begynder at udvikle sig, siger Ole Dalsgaard Pedersen.

Selv om han i det daglige er vant til at hjælpe elever med at pille litterære tekster fra hinanden, har han ikke planer om at bruge sin egen bog i undervisningen.

- Det ville være for selvfedt! Jeg tror heller ikke, at eleverne har nogen anelse om, at jeg har skrevet en bog, siger han.

Ole Dalsgaard Pedersen

60 år, gymnasielærer i Grindsted, gift med Ulla Fomsgaard, der er musiklærer på GG. De bor på landet mellem Billund og Give.

"Ned til fjorden" udkommer på mandag den 14. oktober. Den er på 340 sider og udgivet af forlaget Mellemgaard.

Jeg digter

Den første linje rungede som sagt i Ole Dalgaard Pedersens hoved for 15 år siden. Da han egentlig har haft nok at se til med fuldtidsjob på GG, er det mest blevet til skrivning i ferier og weekender og et par gange forlængede weekender i forskellige campinghytter. Ofte har han også ligget i sengen lørdag eller søndag morgen og kigget op i loftet og fra sin kone fået spørgsmålet: Hvad tænker du på?

- Jeg digter!

I begyndelsen satte Ole Dalsgaard Pedersen sig med en A4-blok og skrev i hånden på hver anden linje. Så var der plads til at føje til og skrive om. Siden har hans computer sparet ham for den omstændelige proces.

Fjorden spiller en stor rolle i Ole Dalsgaard Pedersens roman "Ned til fjorden", som udkommer mandag den 14. oktober. Foto: André Thorup

Kjeld og Ole

Da Ole Dalsgaard Pedersens hovedperson Kjeld opstod med romanens første sætning, tog han udgangspunkt i nogle konkrete sansninger fra sin egen barndom, men Kjeld og Ole er ikke et 1:1 forhold.

- Jeg har selvfølgelig brugt lidt af hovedstolen med ting, jeg husker, men Kjeld er ikke mig. Han er sider af mig selv, noget er forstærket, andet er forandret.

15 år har den været på vej, Ole Dalsgaard Pedersens roman "Ned til fjorden". Foto: André Thorup

Hvad sker der?

Selv om vejen til en udgivelse har været lang, synes Ole Dalsgaard Pedersen, at det har været hele turen værd. Han er allerede i gang med næste bog, en slægtsroman, som forholder sig frit til virkeligheden.

- En del af glæden er, at jeg ikke ved, hvor det fører hen. Jeg er selv spændt på, hvad der sker i den fortælling.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce