Annonce
Sport

Bokse-JM gav to medaljer til Grindsted

Efter to afbud kom Kian Møller Nielsen alligevel med til JM. Han nåede finalen, hvor han tabte efter en meget jævnbyrdig kamp. Arkivfoto: Alex Hermann
På grund af to afbud kom Kian Møller Nielsen alligevel med til de jyske mesterskaber. Her tabte han finalen efter en meget jævnbyrdig kamp. Grindsteds måske største håb, Leutrim Muli, var for tung og fik derfor ikke lov at stille op.

Grindsted: To medaljer - en af guld og en af sølv - blev resultatet, da Bokseklubben Grindsted Atletklub i weekenden stillede til start ved de jyske mesterskaber i boksning.

Guldmedaljen blev vundet af Christian Bjørn, der i U19-rækken i fluevægt gik hele vejen.

- Fredag mødte han en bokser fra Pandrup og vandt 5-0. Han havde ham helt ude i tovene i 3. omgang, fortæller GAK-formand og træner Jørgen Hede Jensen, som dagen efter kunne se sin bokser møde og besejre endnu en nordjyde.

I finalen var det en bokser fra Brønderslev, der blev besejret af Christian Bjørn.

Annonce

Jeg havde nok håbet på et par medaljer mere. Jeg havde i hvert fald regnet med, at vi skulle have haft en mere af guld, men der skete noget, der ikke burde være sket.

Jørgen Hede Jensen, træner og formand, Bokseklubben Grindsted Atletklub

Møller Nielsen kom alligevel med

Kian Møller Nielsen havde oprindeligt forspildt sin chance for at komme med til JM, da han ugen forinden havde tabt en kvalifikationskamp om at komme med. Der var imidlertid mandefald i vægtklassen, da en bokser meldte fra på grund af dødsfald i nærmeste familie, mens en anden blev skadet. Derfor kom Kian Møller Nielsen alligevel med, og han endte direkte i finalen mod Mathias Højer, som han blot en uge forinden havde tabt en tæt kvalifikationskamp mod.

JM-finalen blev også helt tæt, og igen var det nordjyden, der løb med sejren efter en kamp, hvor dommerne var uenige om, hvor der vandt.

- Højer fik fem henstillinger for at holde, men han fik bare ingen advarsler. Det havde gjort en forskel, og samtidig syntes jeg altså, at Kian vandt to af omgangene. Men det var en meget tæt kamp, siger Jørgen Hede Jensen, der var frustreret over, at det ikke blev til en sejr.

Heller ikke Grindsteds anden deltagende elite-bokser, Martin Egebæk, gik hele vejen. Han tabte i semifinalen til Michael Nielsen fra Horsens.

- De to første omgange syntes jeg, at Martin vandt, og så tabte han 3. omgang. Men der var nogle, der syntes, at han åbenbart vandt en omgang mere end Martin, siger Jørgen Hede Jensen.

300 gram for tung

Til gengæld blev der slet ingen kampe til Grindsteds måske største boksehåb, Leutrim Muli. Han fejlede nemlig allerede på vægten og fik derfor ikke lov at stille op.

- Da vi kom derned, vejede han 300 gram for meget, og det kunne vi ikke nå at tabe. Jeg troede, han var i vægt, for jeg havde tjekket ham dagen i forvejen, og inden vi tog derned, lyder det fra en tydeligt ærgerlig Jørgen Hede Jensen.

Sølle 300 gram kan en bokser lynhurtigt svede væk, men det kunne ikke lade sig gøre.

- Vi måtte ikke få en halv time til at svede det af, for lodtrækningen skulle være færdig til et bestemt tidspunkt, siger Jørgen Hede Jensen.

Havde håbet på mere

De jyske mesterskaber endte derfor på flere måder med at gå anderledes, end det så ud for blot en uges tid siden. Selvom der kom to medaljer med hjem til Grindsted, er tilfredsheden ikke overvældende.

- Jeg havde nok håbet på et par medaljer mere. Jeg havde i hvert fald regnet med, at vi skulle have haft en mere af guld, men der skete noget, der ikke burde være sket, siger Jørgen Hede Jensen med henvisning til to ting; dels at en bokser ikke bør være for tung, dels dommerne i flere tilfælde ikke så det samme som Grindsted-formanden.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede mod tyskerne, men blev siden nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

70-årige Birthe føler sig umyndiggjort: Pludselig kunne hun ikke overføre penge fra egen netbank

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce