Annonce
Aabenraa

Boldkastere fra gangbro er fortsat på fri fod

Vægteren blev ramt af en bold, der blev kastet fra en gangbro på Høje Kolstrup. Foto: Google Maps
Politiet har stadig ingen spor af den gruppe unge, der forleden kastede genstande ned fra en gangbro og skød med fyrværkeri mod en vægterbil.

Høje Kolstrup: Politiet har endnu ikke fået fat i den gruppe unge mennesker, der tidligt mandag morgen kastede en genstand ned fra en gangbro på Høje Kolstrup og ramte en vægterbil, der fik ødelagt forruden. Derfor vil ordensmagten gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har kendskab til sagen.

Vægteren beskrev, at de unge var klædt i mørkt tøj og med hættetrøjer, hvor hætterne var trukket op over hovedet, og den beskrivelse har fået et enkelt vidne på banen. Vidnet har fortalt politiet, at han senere på morgenen på Vestvejen tæt ved Høje Kolstrup har set to tydeligvist dansk udseende unge i en påklædning, der svarer til det beskrevne.

Politiet vil derfor gerne i kontakt med andre, der muligvis på ruten fra Høje Kolstrup og ind mod Aabenraa har set de to eller andre unge, der svarer til signalementet.

Annonce

Et godt samarbejde

Vægteren har til politiet forklaret, at det var en hvid fodbold, der blev kastet ned fra broen og ramte bilens forrude. Da han stoppede og steg ud, blev han også beskudt med fyrværkeri.

Lederen af Syd- og Sønderjyllands Politis Områdecenter Syd i Sønderborg, vicepolitiinspektør Preben Westh, siger i en pressemeddelelse, at politiets generelle erfaring med Høje Kolstrup-området er, at det ikke er mere belastet af kriminalitet og uro end andre tætbebyggede områder med mange mennesker, og at politiet har et godt samarbejde med både beboere, foreninger og andre i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Annonce