Dagtilbud: Siden 1. juli har forældre i udsatte boligområder været tvunget til at sende deres etårige børn i vuggestue eller dagpleje.
Det får nu administrerende direktør hos Danmarks Almene Boliger, BL, til at frygte, at ressourcestærke familier føler sig presset ud af de udsatte boligområder.
- Ordningen kan i virkeligheden komme til at virke imod hensigten, hvis den gør det svært at fastholde og tiltrække ressourcer. Man bør se på, om det overhovedet virker i forhold til at få ændret beboersammensætningen, siger Bent Madsen.
Hvis et barn på et år ikke er indskrevet i et dagtilbud, skal de ifølge loven i et såkaldt obligatorisk læringstilbud i 25 timer om ugen. Ellers mister forældrene børnechecken. Formålet er at sikre, at de mindste lærer det danske sprog og får kendskab til danske værdier og traditioner.
På Stengårdsvej i Esbjerg, der er kategoriseret som en hård ghetto, har dét fået en familie til at overveje at skifte adresse. Familien Buus Christensens bopæl gør nemlig, at de ikke kan få tilskud til privat pasning af deres yngste søn.
- Jeg ved selv, hvad der er bedst for mit barn. Det kan ikke være rigtigt, at man fra politisk side skubber ressourcestærke familier ud af ghettoerne, siger Julie Eleonora Buus Christensen.
Sådan er reglerne for børn i udsatte boligområder
- Den tidligere VLAK-regering vedtog sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2018 ghetto-planen. Den indeholder en række initiativer, som skal forhindre parallelsamfund i 43 udsatte boligområder.
- En del af aftalen er, at børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
- Det skal sikre, at børnene udvikler et godt dansk sprog, lærer danske værdier og udvikler deres generelle læringsparathed.
- Det særlige tilbud kan foregå i regi af en almindelig vuggestue. Men kommunerne kan planlægge en åbningstid på 25 timer om ugen, der så vidt muligt skal finde sted, mens børnene er vågne.
- Den nye form for institution er gratis for forældrene. Men de skal til gengæld selv betale for frokost og bleer.
- Hvis forældre ikke lader deres etårige deltage i et læringstilbud, skal kommunen standse udbetalingen af børnepenge.
- Forældre til børn i udsatte boligområder, som er omfattet af målgruppen for det obligatoriske læringstilbud, har ikke ret til at modtage tilskud til privat pasning eller tilskud til pasning af egne børn.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Ikke hensigten
Ændringerne i dagtilbudsloven er en del af den ghetto-plan, som den tidligere VLAK-regering sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vedtog i 2018.
Hos Venstre vækker det bekymring, at de nye regler kan skræmme folk væk.
- Det er bestemt ikke hensigtigen, at det skal være sådan. Vi må se på, om der skal gøres noget for at ændre det. Men det kræver, at vi kan se, at det er stort problem, siger integrationsordfører Mads Fuglede (V).
Han holder dog fast i, at det er vigtigt, at små børn i de udsatte områder kommer i et dagtilbud. - Alt forskning peger på, at hvis vi skal have løftet de her børns sproglige kompetencer, kræver det, at de kommer i institution tidligere. Det er nøglen til at få dem på niveau med danske børn, så de fremadrettet har de bedst mulige betingelser i skolelivet og på arbejdsmarkedet, siger integrationsordføreren.
Kan vælge alternativer
Også Socialdemokratiet erkender, at det er imod lovens hensigt, hvis familier føler sig tvunget ud af ghettoerne.
- Intentionen er bestemt ikke at få nogle til at flytte, og det håber jeg heller ikke kommer til at ske, siger børneordfører Jens Joel (S), som dog mener, at forældre fra de udsatte områder har rig mulighed for at vælge alternativer til private pasningsordninger.
- Vi har ikke samme kvalitetskrav til private pasningsordninger, og derfor kan vi ikke tælle dem med som et læringstilbud. Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det er ærgerligt, men jeg har svært ved at se, at man i paletten af godkendte vuggestuer og dagplejer ikke kan finde et andet tilbud, der matcher ens behov.
Børneordføreren afviser familien Buus Christensens kritik af, at også etnisk danske børn omfattes af det obligatoriske læringstilbud.
- Det ville da være ærgerligt, hvis ikke også etnisk danske børn fra de udsatte områder kom i institutioner og læringstilbud. Det handler jo ikke kun om sproget, men også om det sociale. Det er en gevinst, når børn fra de her områder mødes på tværs af baggrunde, siger Jens Joel (S).
Ifølge ham skal aftalen evalueres af forligsparterne bag, når der er gået et års tid.
- Her vil vi selvfølgelig drøfte, om der er noget, der skal justeres eller ej, siger han.
