Annonce
Erhverv

Boligejere ser på nye lån - oktober var højeste antal i fire år

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Der blev i oktober indhentet 50.780 lånetilbud, hvilket er det højeste antal i 56 måneder.

Den seneste måned har boligejere landet over kigget deres økonomi i sømmene med henblik på at finde et billigere boliglån.

I oktober blev der således indhentet 50.780 tilbud på nye boliglån hos landets realkreditinstitutter. Det er det højeste antal i 56 måneder.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for finanssektoren.

Dermed fortsætter tendensen fra de seneste mange måneder, hvor boligejere i hobetal har lagt lån om.

I de tre måneder august, september og oktober er der blevet opsagt boliglån for cirka 182 milliarder kroner. Det er det næsthøjeste nogensinde.

- Vi skal helt tilbage til starten af 2015, da realkreditlån med to procent i rente blev introduceret, for at se en tilsvarende interesse, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Nu er det især muligheden for at få et lån med fast rente på én procent i 30 år, der har fået danskerne til at interessere sig for at omlægge deres realkreditlån til ét med en lavere rente, siger hun i en pressemeddelelse.

Renterne på ens boliglån er styret af renterne på de obligationer, der ligger bag lånene. De bliver solgt på finansmarkederne.

I 2019 har renterne på de obligationer været nedadgående. Det har sendt renterne på boliglån ned.

I årets første ti måneder har 355.000 boligejere og virksomheder indhentet tilbud på et nyt realkreditlån.

Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, er der trods de mange låneomlægninger i 2019 fortsat mange boligejere, hvor det kan give mening at kigge sin økonomi igennem.

Ifølge hans vurdering, er der ikke noget, som tyder på, at renterne vil ændre sig mærkbart de kommende måneder.

- Det er dog langtfra det samme som en garanti, og renterne har jævnt mange gange vist sig anderledes end det, prognoserne tilsagde, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Finans Danmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Annonce